CBB mobil

11844067_10207393349530967_1019802702_n

Klokken nærmer sig 15, og jeg har lige fået vendt min store krop på vores alt for lille, men nye, sofa, og atter lukket øjnene. GODNAT! Det har dælme været en lang dag og om lidt skal Ester hentes. Hun har i weekenden haft dårlig mave, så jeg havde egentlig forventet et opkald fra dagplejen om at hun skulle hentes. – Derfor havde jeg sat den vildeste ringetone på og for fuld hammer, så jeg ville vågne hvis de ringede. Lige i det jeg falder i søvn bryder helvede løs! ”DIDIDIDUDUM læs; Iphone ringelyd…

Forhutlet og forvirret tager jeg telefonen og når kun kort at registrere det ikke er et nummer jeg kender. ”Ja goddag! Håber ikke jeg forstyrer dig på sådan en tirsdag eftermiddag” lyder det i røret inden jeg når at præsentere mig selv. Kan næsten høre undskyldningen i denne sætning. – En telefonsælger! Jeg kan høre det med det samme og siger ”Nej tak, nej tak oooog NEJ tak!” Det plejer at få dem til at lægge på, men ikke ham her. Han spørger derimod hvad jeg dog mener… ”Jeg skal ikke købe noget” får jeg vrisset og er klar til at smide røret på, (kan med det i en mobil?), men inden jeg når det fanger han mig. Han spørger nemlig ”Hvorfor i alverden er du så fjendtlig?”. Og dét får mig til at tænke… Hvorfor er jeg egentlig det? Fordi jeg er stor, tyk, højgravid, halvsovende og skide hamrendes sulten? Det må det være og det fortæller jeg ham! Men ham her CBB manden har et knald-hamrendes godt tilbud til mig! Et NYT abbonnoment (det måtte jeg lige google. – Abonnement*) til min mobillos, som jeg IKKE kan sige nej til. Han vil nemlig love mig det bliver billigere end det jeg allerede har.

Så jeg beslutter mig for at give Antony (som manden nu engang hed) en chance. Rigtig nok kan han lave et billigere abonnement, som bedre kan svare sig for mig, så jeg takker pænt ja tak.

Han spørger om ALT for meget teknisk lort, og jeg tager mig i at lede efter ”afslut samtale-knappen”, men jeg får det ikke gjort inden jeg har givet ham fulde navn, CPR-nummer OG….. Mastercard oplysninger….

Får lagt på og så slår det mig. Hvad fanden i helved skal han bruge mine kort oplysninger til?! De sender da normalt i giro-kort?! Forestiller mig en kort, bred og fedtet mand sidde og klappe i sine behårede hænder over jeg er hoppet i fælden, og han er sikkert allerede ved at bestille en fed rejse for mine 217kroner. Febrilsk får jeg ringet til min guru af en søster. ”Hvad fanden gør jeg?!”. Hun råder mig til at trække vejret først og fremmest. Hvordan hun, gennem telefonen, kunne se jeg var blå i hovedet af ilt-mangen vides ikke. Så jeg ringer herefter i banken og får spærret mit kort, og bank manden prøver at spørge ind til min dårlige økonomi, men den samtale får jeg udskudt med ”Nu kan jeg jo alligevel ikke hæve penge, fordi jeg er en idiot og lader mig misbruge i min middagslur” – Han får ondt af mig og vi afslutter.

Kort tid efter ringer Antony op igen. Jeg tager telefonen og får råbt ”LAD MIG VÆRE DIN SPYKOPAT! Jeg har spærret kortet så bare SUR røv til dig, din svindler!”

Den kære Antony havde ikke fået min mailadresse, så han kunne sende mig abonnement aftalen, så den fik han, og nu glæder jeg mig til at se hvad der sker når de ingen penge kan trække. 🙂 Lad mig være telefonsælgere. I gør mig ikke noget godt! (og jeg har nu et spæret kort… – og det koster 250,- at bestille et nyt… – Svært med kun 217 klejner på kontoen)

Uforstående

Jeg stiller mig uforstående overfor hvordan nogle ting er sat sammen i det danske system. Rent økonomisk og praktisk. Det er omhandlende børnepenge, børnechecken, børne- ungeydelse, kald det hvad du vil. Det er de samme penge, fra den samme kasse, som bliver udbetalt 4 gange årligt.

1. Afhængig af barnets alder

– Satsen for børn under 3 år er 4.443,- pr kvartal, men beløbet falder i takt med barnet bliver ældre. Altså det koster i følge børnepenge det samme at have et barn på 6 mdr, og et på 2,5 år. Det er som sådan enig, men det jeg ikke forstår er at det bliver billigere at have børn jo ældre de bliver. Er barnet fyldt 3, får man en lille 1000,- kronseddel mindre. Men hvad er det lige en toårig koster mere, end en treårig? Det forstår jeg ikke!

2. Mor får pengene

– Det er mors Nemkonto pengene bliver udbetalt til. Også selvom der er fælles forældremyndighed og selvom mor og far bor sammen. Hvorfor har mor mere ret til børnepengene? Alle ved faren er den med mest overblik over penge, og er den der ikke shopper amok af børnepengene på forhånd! – Herhjemme ved far ikke der er noget der hedder børnepenge, men undre sig over jeg hver 3. måned kan købe en masse lækkert! Jeg lader ham bare være i den tro at det er noget man kan søge, hvis man er økonomisk presset 😉

3. Den 20 i måneden

– Hvem har valgt denne dato? Det er da en mærkelig dato. Kunne forstå det hvis de blev udbetalt sidste hverdag i måneden eller første hverdag. Den 20 rammer stortset aldrig nogensinde en hverdag og det skaber da bare for vild forvirring hos folk der mangler pengene. Udbetalt dem dem dog sammen med lønnen.

4. Flerbørnstilskud

– Får man tvilinger får man to børn. Big surprise. Så er man selvfølgelig berettiget til 2x børnepenge og fair nok. Det kan aldrig nogensinde koste det dobbelte at få to børn, som hvis man bare havde fået et. Men to børn er to børn, og selvfølgelig tæller de ikke for 1,5 barn, bare fordi de deler fødselsdag, men noget jeg VIRKELIG ikke forstår er at man så kan søge flerbørnstilskud. Det kan da aldrig aldrig aldrig nogensinde blive MERE end dobbelt så dyrt at få tvillinger? Og det er ikke engang bare en bette slat, nej beløbet man forhøjet den samlede dobbeltydelse med er over 2.000! Og får man trillinger får men flerbørnydelsen 2 gange. Det giver absolut ingen mening i mit hoved at man får flere penge hvis man har tvillinger. – Desuden kan man ikke søge det hvis man har pseudotvillinger. De tæller kun for to almindelige. Totalt fuck’ed up.

5. De kan ikke fravælges

Nope. De kommer ganske automatisk når barnet er født, men fravælges det kan de ikke?! Altså hvem kan ikke bruge penge, når man bare får dem foræret, men hvorfor dælen kan de ikke fravælges??? Der MÅ da sidde folk derude, som vitterligt ikke har brug for dem, og tænker at de kunne bruges andre steder i det danske system. Man hører om besparelser fra statens side overalt, og det MÅ der da være nogle der går op i. Hvis man har en ganske fin økonomi, og ikke mangler noget MÅ man da kunne fravælge dem?! Hvis du tjener over 723.100,- trækkes der i dem, men hvem fanden gør også det? Selvom vi begge er på SU er det da en fest når de kommer. Men om de er nødvendige. Næææ, faktisk ikke. Men vi har ikke et valg om hvorvidt vi vil have dem eller ej. De flyver ind på kontoen hvert kvartal. Det er dælme mærkeligt!

 

Billigt mærketøj NU!

Noget jeg har skrevet om før, er hvorfor tøj af god kvalitet skal være så fandens dyrt. Man betaler totalt overpris. Mærker som Katvig, Småfolk, Hummel og Molo var mærker jeg før i tiden gik efter for at mit barn skulle gå lækkert klædt og for at opnå prestige hos omverdenen. Sidstenævnte var nok hovedmålet. Men hvorfor er det så super vigtigt for mødre, hvad andre mødre putter deres børn i af tøj? Jeg har oplevet en dame omtale mit barn som et ”fattigmandsbarn” fordi hun den pågældende dag havde en stor GAMMEL sweatshirt på, med et par fnuldrede strømpebukser indenunder. Den dags outfit var nøje udvalgt, og jeg syntes faktisk hun var ret sej. En lidt alternativ retro baby, men med stil! Tøjet var rent, men gammelt. Men fordi det ikke var ”det rigtige” er hun åbenbart barn af fattige forældre. – Dét er hun, men jeg synes bestemt ikke hun mangler noget. Det tøj hun har på nu til hverdag er sågar noget jeg har LÅNT, fordi vi er fattige! Jo selvfølgelig køber vi noget ind i mellem, men vi har, som to forældre på SU, bare ikke råd til de ‘rigtige’ mærker. Så jeg vil fortælle jer en ting nu! Jeg bliver ikke en dårlig mor af at købe hverdags tøj i genbrug. Min barn får ikke mindre kærlighed fordi hun ikke ligner dem i modebladene. Og når hun bliver ældre må hun gerne lege med både mudder og bål. Hun skal ikke blive forfængelig eller hys, fordi hendes mor køber for dyrt tøj til hende. Så HURRA for genbrug, og for at andre børns har haft tøjet på først og derved suget alle de skrækkelige kemikalier i sig FØR Ester får det på!

Men noget jeg savner ved mærketøjet ér altså den lækre kvalitet, og det fede design med fest og farver! Det har bare fedt design, med en masse finurlige figurer i nogle fede farver. Jeg har fundet det BEDSTE alternativ nogensinde! Det er nemlig et mærke med et mindst ligeså fedt design, men i en prisklasse der matcher H&M! Der er billigt, så ALLE kan følge med. Så selvom man er to forældre på SU kan ens barn godt være klædt flot! Og hvem kan stå for min frikadelle i det her fede print, som jeg smider nederst? Og det jeg næsten synes er det bedste ved mærket, er at de forskellige print kun bliver lavet i begrænset antal, så tøjet er helt unikt! Jeg faldt tilfældigvis over Ohminus’ facebook side, som kan ses HER!, og man kan da bestemt godt sige tøjet faldt i min smag. Jeg tænkte ikke videre over det, før jeg senere gik ind på deres hjemmeside, og fandt ud hvor billigt tøjet var! Amen det var jo som at være i himmelen.

Den her kjole er klart min favorit af det man kan købe nu! Det er totalt sommer med de flotteste farver. Jeg har forsøgt at få Ester til at fremvise så godt som muligt, så man rigtig kan se farvespillet. Bobler måtte der til for at få hendes interesse. Det der med billeder er ikke lige favoritten! 😉

Indlægget er sponsoreret af Ohminus, men er 100% min egen mening!

11144637_10206598285426504_1348440023_o

11072428_10206598285186498_393512489_o

Kjolen kan købes HER!

11141587_10206598364228474_1328170030_o Trøjen kan købes HER! og bukserne kan købes HER!

Pssssst! Tilmeldes man nyhedsbrevet får man 10%

Billederne er taget og redigeret af Asbjørn Anderson

stjæle i butikken

Alle kender til dem, der stikker deres unge en kiks, et stykke frygt, eller en pose slik i føtex for at få barnet til at stoppe med at tude i ulvetimen, mens der handles til aftensmaden. Nogle vil mene det er tyveri, mens andre ikke mener det er tyveri før man forlade butikken uden at betale. Men når først man har lært barnet at man kan æde inde i butikken bliver det skruen uden ende.

Her den anden dag hentede Ester selv et æble i børnehøjde i Netto og tog en ordentlig bid. Det var ikke et pink lady, så det smagte ikke damen og hun lagde det tilbage igen. Jeg lod som om pigebarnet ikke var mit, og gik videre, mens jeg på afstand holdte øje med hende. Herreste gud. Det var jo bare et æble. Men cirkuset stoppede ikke her. Der var en dame der gik hen til hende, og spurgte hende hvor hendes mor var. – Her var jeg på vej hen mod hende, men Ester skreg damen lige i op i hovedet ”FÆRDIG” og løb væk. Og damen forsvand i mængden. Nu kunne jeg godt hente Ester, som styrede direkte med mælkekøleren. Damen var væk og ingen ville kunne kæde mig og min datter sammen med biddet i æblet, så jeg gik hen og tog hende i hånden. En stank spredte sig hurtigt, og de andre forældre med børn tjekke op på om det var deres der lugtede. Ja jeg var ikke i tvivl. Det var min! Og FY for en hørm. Jeg vidste med det samme hvad hun var ”færdig” med. Nå, jeg måtte jo finde en netto medarbejder, som viste og ud på toilettet. Men der var intet puslebord, så jeg måtte skifte hende på gulvet. Nå er det sådan at jeg jo er halvvejs gravid og efterhånden er lidt besværet, så jeg blev forpustet allerede ved tanken. Nå, men mor ned på det klamme gulv, og ester med. Det var ikke kun en lort hun havde lavet. Det var den ypperste klammeste lort jeg nogensinde havde set! Og den største! Begge mine hænder var tværet ind i lort inden jeg nærmest var begyndt at skifte bleen. Men jeg blev da færdig og fik hendes bukser på, og vi handlede videre. – Vel og mærke med lort på fingerne, da de intet sæbe havde på toilettet. Ester løb mod mælkekøleren igen mens hun skrev ”MÆLK MÆLK MÆLK”. Da en ældre mand åbnede døren sprang hun ind foran ham, og råbte: ”GÅVÆK”. Jeg var flov igen, men tænkte at det ikke var sååå slemt. Hun er jo ikke engang 2 år endnu. Men manden var blevet noget forarget, for da jeg kom hen til hende sagde han ”Hun er godtnok højtrystet”. Inden jeg nåede at svare havde Ester taget en mælekarton ud af køleren og kastet i hans kurv. Det må have været skrøbelig, fordi der var mælk over det hele. Jeg kunne have gravet mig i et musehul, da jeg så hans indkøbspose af stof lå nederst. Jeg tog Ester i hånden og trak hende væk mens jeg forklarede at vi ikke skulle have mælk nu.

Men noget vi skulle have var kartofler på glas, så det måtte vi hen efter. Vi gik målrettet fordi jeg var efterhånden klar til at komme UD! Ester så mo tage en glas og putte i kurven, og hun ville gøre kunstskaben efter, så hun greb en glas et eller andet med ukendt indhold. Vel og mærke det nederste glas, hvilket resulterede i at 5 glas smadrede mod jorden. Men hun fik da det ene, og jeg kan i dette øjeblik de det soltørrede tomater på glas. Ester løb efter de var smadret og råbte ”Av øre av øre av øre”

Så gik vi til kassen og betalte. Kassedamen skulle bare vide hvilket ravage vi havde lavet, men hun var heldigvis uvidende og vi handler fremover i REMA1000…

 

Hvad har i lavet idag?

 

Fantastiske fødsler!

Fødsler er ikke altid som man regner med eller ønsker sig. Man kan nemt kommer til at sige eller gøre noget der ikke er helt efter planen. Både i tiden op til selve fødslen, selve fødslen, men bestemt også efter fødslen. (wow. Nævnte ”fødslen” tre gange i én sætning!)

Her er nogle af jeres historier, som jeg har fået lov at bruge. De er alle helt fantastiske, så tusind tak for det! <3

 

 

SPIS så du kan blive fed!

Da jeg endelig efter 7 timers ve-storm fik epidural og dermed også lidt overskud tilbage, tvang jeg jordemoderen til at spise en marsbar. Af en eller anden grund var det mega vigtigt for mig at hun fik det chokolade.

 

Bekymret fødende

Det eneste jeg gjorde, var at jeg spurgte manden: “Klare du den?”

 

Mand med humor!

Altså mens jeg havde ve-storm, stod min flabede mand bagved mig og masserede min lænd og var styg nok til at spørge om jeg lige skulle mærke ‘den’ en sidste gang inden der var dømt stort skræv! Jordmoder var helt færdig af grin, – mig ikke så meget!

 

En fantastisk rus.

Jeg var så skæv af lattergas. Så imens jeg havde masken på (der var røret jo koblet til selve væggen) følte jeg mig som en elefant med snabel – Så sang: “En elefant kom marcherende” og de måtte stoppe lattergasen fordi jeg var så skæv. Da der så var jordmoder skift, løj jeg for den nye jordemoder, og bad hende give mig lattergas igen istedet for ilt.

 

En falsk lever!!!!

dagen efter/senere på aften(kan ikke huske det præcist) efter at jeg havde født første gang, er jeg i bad på sygehuset.
Mens jeg står og vasker mig, føler jeg pludselig at et eller andet glider ud af 
mig og da jeg ser ned på flisegulvet, ligger der en stor leverlignende klump på størrelse med en knyttet hånd. Jeg går helt i panik og efter nogle sindssyge overvejelser om hvorvidt det er min nyre eller lever der netop er passeret ud af mit underliv, får jeg slukket for vandet og tørret mig og hastetilkaldt en sygeplejerske.

Hun konstaterer så afslappet at det bare er en ufarlig ‘levret’ blodsamling fra fødslen og at det er helt normalt at den kommer ud nu, hvor jeg står oprejst. Derefter går hun igen og jeg står småflov tilbage med min falske lever skånsomt pakket ind i noget toiletpapir.

 

Bytte-ret i sygehuskiosken!

Jeg gik en tur med Mika min førstefødte på Herlev hospital. Hun lå i en af de der nyfødte vugger med hjul. Skulle bare et smut i kiosken og købe et blad. Jeg har stået noget tid og kigget på udvalget, finder det blad jeg vil købe, betaler for det, tager vuggen foran kiosken og går. Går og bladre lidt i bladet og er nået helt ned til elevatoren da en mand kommer løbende og råber af mig at jeg lige skal stoppe. Da han kommer hen til mig kigger han på mig, så ned i vuggen, så op på mig igen. Vender sig om og råber efter sin kæreste: “den er god nok, han er her”. Så har jeg VED GUD fået den forkerte vugge med mig fra kiosken Så kan man tale om ammehjerne. Og shit hvor var det pinligt altså. Fik fremstammet at de der hospitalsvugger sguda også ligner hinanden allesammen. Og heldigvis syntes de at hele situationen var hylende morsom.

 

Flot fedt!

Min mand var halvfuld på 4 fadøl, han var til koncert og blev kaldt ind med 40 min varsel til akut kejsersnit. Han sagde “nøj dit fedt er flot”… Jeg sagde mest: “NEJ!!! DU SKAL IKKE RØRE MIG!!!”

 

Næsvis fødende.

Jordemoderen bad mig holde kæft og ikke true hende så meget. Det var jo ikke hendes skyld jeg var der.
Den næste halve time rakte jeg tunge og holdte mig for ørene, mens jeg råbte: “LALALALALALA!” – Dybt alvorlig..

 

Og HOLD vejret!

Under Marthas fødsel havde min mand en Jordemoder i røret og han sagde videre, hvad jeg skulle gøre. Han sagde”Pust ud – Hold vejret” indtil jeg råbte af ham “hvorfor fanden jeg ikke måtte trække vejret”. Det viste sig så, at jordemoderen sagde “Pust ud – træk vejret ind”. Argh Paniiiik!

 

Pres HAM uuuuuud!

Jeg oplevede at en eller anden stod og sagde: “pres ham uuuuuuuuuuud ..
Kom så pres ham uddddd…” Jeg blev mere og mere arrig – det er en pige!! Jeg skal presse en pige ud!! “Kom så ud med drengen” blev hun ved.. Så råbte jeg:” jeg presser fandme ikk før du siger det en pige!!’

 

En blid tørring…

Jeg skreg tit og ofte “jeg skal skiiiide” og jordemoderen sagde hver gang ” nej det føles bare sådan” indtil hun insisterede på at jeg skulle stå på alle fire på briksen og jeg igen råbte “jeg skal altså skiiiiiide” og så måtte den unge jordemoderstuderende tørre mig let i røven med det hårde, stive papir de har på sygehuset.

 

”Og så kommer der et lille prik!”

Under første fødsel er de ved at gøre klar til epidural. Narkoselægen spritter af og klistrer mig ind. Der kommer lige et lille prik siger han og jeg hyyyyyyler i vilden sky og bagefter går jeg igang med de vildeste vejrtrækninger – ”prikket” var så en kuglepensmarkering af hvor han senere ville stikke.

 

amme

 

 

 

 

 

 

 

 

Påsat smil, Royal Copenhagen og hjemmebagte klidboller

Det er, hvad der venter dig, når dit barn kommer til verden. En gruppe sindssyge kvinder, hvis maveskind hænger til knæene, og punani er udvidet til 3-dobbelt størrelse. Dét er det eneste, du og dem har til fælles, men som det gode menneske du er, forsøger du at finde andre fælles interesser. Det eneste, du nogensinde kommer til at have til fælles med dem, er menstruationssmerter og fedtet hår, men det er der ingen, der vil fortælle om. Det er kvinder, som du skal bruge alt for mange timer sammen med i barnets første leveår, og som alle vil forsøge at overgå dig i ALT!

Barnets første leveår holder man den kørende på coffein og klamme kager, og alligevel er der konstant minus på overskudskontoen. Du er ikke alene, men ingen må nogensinde vide det, SPECIELT ikke mødregruppen. Her er den med mest overskud, mest HAY og flest Royal Copenhagen kopper den bedste mor. Overskuddet fremvises i form af hjemmebagte klidboller og verdens sundeste gulerodskage UDEN ostecreme, men med gulerodsstænger skåret i flotte, lige lange stykker. Alle vil samtidig beundre, at der er friskpresset appelsinjuice i verdens reneste karaffel og undre sig over, HVORDAN det kan lade sig gøre med et lille barn.

Og snakken falder hurtigt på børn. ’’Er jeres begyndt at kravle? Det er da vildt, min er den eneste, som rejser sig ved ting. Min spiser HELT selv og kan drikke af kop. Min sover hele natten.’’ Mødregrupper er nemlig den eneste mulighed, du har for at måle og veje dit barn op mod andre, uden at nogen kigger skævt til dig. Og du fryder dig over, du ikke er den mor, der sidder med lille Ole, som ENDNU ikke kravler. Og det er helt okay! Faktisk må man også gerne undre sig højlydt, når den pågældende mor er taget hjem, og de andre med kravlende børn vil stemme i! – Fordi dét er da mærkeligt.

Måske er det samtidig den mor, I kun har besøgt en gang, hvor der blev serveret chips og cola i sofaen, mens barnets legetøj bugnede i alle hjørner. Det er nok den mor, som har hældt budget appelsinjuice i saftevandskanden og påstået, at det bestemt også var friskpresset. Hun serverede måske boller hentet ved bageren, flødeskumskager og nutella til brødet. Det er måske den mor, hvis hjem ikke bugner af designerting og de rigtige farver. Men bevidstheden om, at det var til det møde, I alle hyggede jer mest og følte jer mest hjemme, ligger i baghovedet, men bliver hurtigt skubbet væk af en klidbolle med hjemmelavet æblechutney, en ordentlig slurk friskpresset appelsinjuice og det påsatte smil, som mødes af et andet.

det MÅ være en dårlig stol

Når man som tyk bliver gravid er det ikke et kønt syn. Så må man nemlig gerne, lovligt, strutte med maven, frem for at trække den ind døgnets 24 timer. Og fra du står med den positive test i uge 4 , slipper vejret, og lader maven falde både ned og frem ligner du en i 8. måned. De første uger har det selvfølgelig også noget at gøre med at man er oppustet, men maven struttes altså bare mere. Men tager tøj på der fremhæver den, og når du går ligner du allerede en and, fordi du svajer i ryggen, for at få maven endnu større. Det er en syg vane, men man er jo stolt. Det er ekstra slemt i førstegraviditet, fordi hele verdenen skal jo se at i står for familieforøgelse. Og når folk spøger hvor langt henne du er, ”kommer” man til at sige et par uge mere, end man egentlig er. Fordi inderst inde véd man godt der er pinligt at ligne en der har ædt en badeboldt SÅ tidligt i graviditeten. Ellers undskylder man det med forstoppelse (okay måske ikke den mest brugte), men så ihvertfald med oppustethed. Når du tager et såkaldt graviditets billede, svajer man så meget i ryggen at man næsten er ved at falde bagover, og den obligatoriske hånd skal under maven, for lige at holde oppe på flæsket så den strutter ENDNU mere. Jeg forstår ikke ideen med at skulle se mere gravid ud end man egentlig er, og det er en totalt forskruet tankegang. Dem der ikke får en kæmpe mave er misundelige på dem der får det. I min første graviditet må jeg indrømme jeg var en af dem der struttede med maven, men jeg behøvede ikke, da den alligevel var der fra dag 1. Til gengæld lignede jeg seriøst en hval til sidst, men det er ikke så mærkeligt da jeg tog 30 kg på. De første 20 uger tænkte jeg meget over at spise sundt og leve efter sundhedsstyrelsen retningslinjer. Men de sidste 20 uger hvor jeg egentlig bare lå på sofaen og havde ondt af mig selv, åd jeg som et svin. Kæresten rendte frem og tilbage for at stille mine syge madvaner, så egentlig er det jo hans skyld? Selvfølgelig var meget af vægtforøgelsen også vand, men tror nu det meste var cola, da det var det jeg indtog mest.

 

I den her graviditet er jeg 15 kg lettere end sidste gang jeg blev gravid, og det kan heldigvis ses. Maven strutter ikke som den gjorde sidst i uge 6, selvom jeg er 16 uger henne nu. Det er en lettelse for både mig, men også for vores møbler. Dog er det ikke alle møblerne der er enige om at jeg er blevet lettere. Jeg har fået en vane med at sidde ned når jeg laver mad, så den her grønne stol bliver måske brugt en kende mere end de andre og en aften gik det altså galt. Jeg var ved at facebook’e, som jeg altid gør, men jeg sad i køkkenet, og derved også på min grønne stol. Jeg læste noget sjovt, og klaskede ryggen med stolen i latter. Den oplevelse jeg så gennemgik står stadig tydelig, selvom det nu er nogle dage siden. Jeg troede vitterligt jeg skulle dø! Fornemmelsen af at det man vil sætte sig på forsvinder er nok den værste! Jeg kan huske min folkeskole lære altid fortalte at hvis vi trak stolen væk under en der ville sætte sig, kunne man lande SÅ hårdt på halebenet at ryggen brækkede og man døde! – Og det var lige netop de tanker der røg gennem hovedet på mig! ”FUCK nu dør jeg. Ester skal undvære sin mor, og baby i maven dør med mig” Jeg slog ud med arme og ben for at få fat i noget der kunne støtte mig i faldet. Jeg KLASKEDE armen ind i bord-kanten, og skinnebenet ind i ovnen, som desværre stod åben. Min øjne var kæmpestore, og jeg mærkede på de få sekunder, hvor de nærmest poppede ud, at luften udtørrede dem. Det var nok fordi jeg væltede med en sådan kraft at luftmodstanden blev kæmpestor. Smerten i armen, blev hurtigt overdøvet at smerten på skinnebenet. Men alt dette blev totalt overskygget af mit hjerte som slog seks-dobbelt-slag. Men lige med ét stoppede faldet. ”Jeg væltede ikke?” nåede jeg at tænke, inden jeg sprang op, og smadrede begge knæ mod gulvet. I springet væltede jeg et glas mælk ned på gulvet, og slog jeg uheldigvis fingrene ind i kanten af ovnlågen, og smerten samt ydmygelsen var nærmest ulidelig. Da jeg lå der på køkkengulvet på alle 4, kom kæresten løbende fra stuen. ”Er du okay skat?” spurgte han. Og inden jeg nåede at svare brød han ud i latter. Hold nu kæft hvor var det ydmygende. Her lå jeg på gulvet på alle fire, med mælk ud over den fucking hele, mens han stod og grinte ad mig?! Hvad fanden bildte han sig ind?! Han burde da hjælpe sin stakkels gravide kæreste op på benene, og se på de skader jeg havde pådraget mig. Skader?! Ja det var fandme hvad jeg havde fået. For dælen hvor gjorde det ondt! I armen, på skinnebenet, fingrene på den ene hånd for ikke at nævne knæene. Alle steder dunkede, og blev kort tid efter blå. Hvordan kan man være så pisse uheldig? Og hvordan fanden kan en stol bare nærmest brase sammen under mig. – Men jeg døde ikke. Nej jeg overlevede kampen. Det gjorde stolen ikke, fordi 10 minutter senere kastede jeg den ud gennem hoveddøren, og kæresten afskaffede den dagen efter. Fuck you lorte stol. Håber du brænder op… – På forbrændingen, så det gør du nok!

 

Stol

”grønlænderen”

Der er nogle stykker der har studset over mit tidligere indlæg hvor jeg kort skrev om den såkaldte ”grønlænder”. Jeg ved ikke hvad den ellers kan hedder, og jeg har en forestilling om at det er en metode der er ekstra brugt på grønland, da man er en kende mere alternativ deroppe.

En grønlænder bruges hos os kun i tilfælde hvor min pige er snottet. Hvilket faktisk er 10 ud af 12 måneder, så der er forholdsvis ofte 😉 overordnet fungerer den på samme måde som en hvilken som helst næsesuger, men den er langt mere effektiv og billig. Måden den fungerer på, er simpel. – Men placerer sin gigantiske mund over barnet næse og suger til. Det er ubehageligt for både mor og barn, men vi vil hurtigt vænne jer til det. Styrken på dit sug afhænger af barnets alder. Er barnet under 6 mdr, skal du suge med en kraft der svarer til at suge cola op gennem sugerør på en McDonalds sodavand. Er barnet derimod mellem 6 mdr og 1 år, skal du suge med en kraft der svarer til at suge milkshake op gennem sugerør på en Mcdonalds milkshake. Det er forholdsvis kraftigt, men du suger ikke lungerne med op. Er barnet over 1 år, kan du bare suge, fordi så skal baby nok sige fra hvis du suger for hårdt. Og er baby over 1 år, vil det også puste med ud, så alle bussebøh-mænd, sømænd og hvad der dertil tilhører kommer ud. Suget skal være kortvarigt, så barnet ikke får en træls oplevelse og en følelse af overgreb. I det sekund du omslutter dine læber barnet næse vil du kunne fornemme snottet i din ene mundvig, men fortvivl ej. – Det bliver kun værre. I det sekund du suger vil en tyktflydende masse passerer dine læber og løbe ind i din mund. Smagen kan variere. Har i været på landet smager det er ko, har i været i haven smager det af græs og har i lige spist KAN der forekomme krummer. Don’t ask me why. Barnet spiser jo for dælen ikke med næsen.

Lige pludselig vil du fornemme stop signalet, som er ligesom et ”blob”. Blobbet er svarende til når du når bunden af din sodavand eller milkshake fra McDonals. Det er uforklarligt, men lige med et er der ikke mere at suge efter. Og her skal du stoppe. Ellers vil barnet åbne munden, og du får så luft med ind. Det betyder samtidig at du kommer til at inhalerer dit barns næsesekreter, så jeg advarer dig. Stop ved blobbet. Det er herefter vigtigt du taget det aller sidste der allerede sidder mellem din mund og barnets næse med tungen. Ellers kan du risikerer alt mundens indhold hænger fast ved næsen og det ryger ud når du fjerner hovedet.

Om du skal sluge klatten afhænger af om du befinder dig i rema1000 eller hjemme i haven. Hvis du har papir til at spytte ud i, når du er i rema1000, skulle du have brugt det, frem for grønlænder metoden!

ammepatter og mærketøj

Alle andres forventninger. Sågar ens egne! Det driver mig til vanvid og det ender med jeg bliver ENDU mere skingrenes skør end jeg er i forvejen. Der er lavet en million blogindlæg om netop dette emne, men alligevel poster folk efterfølgende billeder er deres ny-vasket barn med wheat, småfolk, molo, katvig eller what the fucking ever tøj på, sammen med deres zebra dukkevogn, og zebra dukke, mens bagrunden bugner af bObles. På reolen bagved står der nok en Kähler eller lyngby vaske med flotte blomster i, som man jo selvfølgelig har fået af manden. Stop nu bare jer selv! Der er SÅ mange mødre der drømmer om at leve i instagram verdenen, men fakta er bare at intet hjem ser ud, som på billeder. Bag kamera’et er der et bjerg af vaske tøj. Måske er det rent, måske er det beskidt. No one gives a fuck, fordi det ses ikke på billedet. Jeg vil tage hatten af for den mor der tør smide billeder ud af deres kaotiske, rodede liv uden filter. Der findes ingen børn i Danmark der ikke sviner når de spiser, så hvorfor skal bordet tørres af, inden ”aftensmads-billedet” af barnet tages? Hvorfor SKAL det overhoved tages? Om det så er af barn, eller egen talerken. Ingen giver en skid for hvad du fik at spise sidste søndag. Og med sidste søndag mener jeg at du jo bare har gemt søndagsbilledet, til en dag du får pizza. Det bliver jo ikke lagt ud. Hvem gider savle over spaghetti med ”tøm-køleskabet-kødsovs” INGEN gider! Men ingen gider kigge på dine lortebilleder af blomkålsris med grøntsagstærte. Wuhu hvor lever du sundt.

mad

Hvad er det egentlig der er så skide fancy med det dersens mærketøj? Skal det indikere at man har mange penge? Det har man ikke længe, hvis jeg køber dét tøj da. Jeg har selv været på vognen, og falder også over en ting af og til, men jeg forstår ikke behovet for at dele billeder af tøjet med omverdenen? ”Uuuuh. Glæder mig til at bette bebs skal have den her ultimative stramme sag på” Du ser fandme ingen poste billeder af tøj købt på genbrug eller H&M. Hvorfor skal andre og modeverdenen bestemme hvad der er behageligt for dit barn at have på? Og ikke mindst – Hvorfor søren skal det koste en bondegård? Hvis du køber mærketøjet på udsalg, brugt, eller på genbrug så tæller det forresten ikke! Det SKAL være det nyeste skrig før du kan være med på moden. Og så er det forresten ligemeget om mor vejer 200kg og ikke har en trævl at tage på kroppen. Mor kan ligne lort ligeså meget hun vil, men bebs! Bebs skal være yndig i tøjet. Og det skal helst være det dyreste tøj bebs har på, når man skal til babyarregement. Og hvorfor er det lige folk propper baby-piger i kjoler? Når de når en alder hvor de kravler er det umuligt for dem at komme rundt. Benene sættes fast, og de styrter lige på knolden. Stop det. Bare stop!

Mærketøj

Hvorfor ér det lige at danskerne mener at en god mor sidder i brysterne? Hvis man ikke vil amme, vil man ikke sit barn det bedste… Hvis man ikke KAN amme, vil man ikke sit barn det bedste? Hvordan hænger det sammen? Nogle fravælger bevidst amning, men de bliver fra det øjeblik de siger det højt set ned på. ”Er du godt klar over hvilke antistoffer og råmælk dit barn går glip af, ved at du ikke ammer???” – ”Det er yderst egoistisk af dig at du i det mindste ikke vil forsøge!”. Nej! Ved i hvad? Det er egoistisk af mor, hvis barnet hver gang det skal spise vil føle sig uønsket. Spisetid skal være en hyggestund for både barn men såsandelig også for MOR! Mor er for spædbørn det vigtigste i verdenen, og hvis man ikke vil amme, skal man ikke lade sig presse til det! Og KAN man ikke amme, så kan man ikke! ”Alle mødre med bryster kan amme”: er der også nogle der siger. Og der er sikkert også rigtig til et vis punkt, men ingen vil lade sine brystvorter falde af, uden grund, da baby inden mad får. JEG tror på at nogle bare ikke producere mælk nok, eller mælk der ikke er fed nok. Og så kan man gøre så meget for at afhjælpe det problem, men fakta er bare at man ikke har hele fucking dagen til at ligge med bebs i patterne flere dage i træk. Så får man liggesår! Dem der fravælger amning har ligeså meget ret til det som folk der tilvælger at amme. Men gør jo hver især hvad der netop er bedst for ens familie. Hvis det er ikke at amme, må omverdenen bare acceptere det, uden at stille store fede spørgsmålstegn ved valget. Grunden behøver men vel ikke at dele med nogen? Og dem der ikke kan amme, har nok besluttet at de ikke vil på de primisser de bliver budt. Og lad nu for søren bare valget være op til den enkelte. En god mor sidder ikke i brysterne, og en mor der har valgt flasken er ligeså omsorgsfuld som en amme-mor.

amme

Alle os mødre, og alle folk generelt, burde virkelig skrue ned for vores forventninger til os selv, og ikke mindst til andre. I sidste ende bliver man skuffet over ens forventinger ikke bliver en realitet. Du bliver ikke en bedre mor af at købe dyrt legetøj i stride strømme og du bliver ikke en bedre mor af at dit barn går i dyrt mærketøj. Det eneste barnet bliver lykkelig af er at mor er tilstede. Lev i nuet og sammen med dit barn. Sløf facebook, instagram og hvad der ellers trækker. Barnet er ligeglad med at få foreviget hver dag i form af billeder.

Cravings

Når man er gravid kan man risikere at få nogle syge lyster, til alt muligt forskellig klam mad. Det kaldes cravings og kan ikke sammenlignes med almindelig sult. Det er noget du bare SKAL have, om du så skal give din højre arm i bytte. Jeg tror kæresten er ved at være træt af mig, fordi han laver nærmest ikke andet om aftenen pt. end at rende i netto. Hurra for de først lukker klokken 22. Men hold nu kaje hvor er det frustrerende at være nød til at handle ind til hvad man måske kunne få lyst til senere på aftenen og natten. I min sidste graviditet hørte jeg under dem der får VIRKELIG mærkelige lyster. Der gik ikke længe for jeg gik og sumpede efter noget, som jeg ikke vidste hvad var. Noget tørt, og en anelse basisk. Det skulle smelte på tungen, men ikke forsvinde. Til sidst var jeg så ude af den af jeg begyndte at søge på syge madvaner, for at finde ud af hvad det var jeg ville have. Og da jeg tilfældigvis faldt over en amerikans artikkel fandt jeg ud af hvad det var. Hvidt, hårdt, men blød, tørt og en kende klamt. – Nemlig kridt. Sådan nogle skolekridt stænger læren tegnede med på tavlen. Jeg læste samtidig at det kunne tyde på kalkmangel, så jeg gik til lægen. Hun grinede bare ad mig og sagde det var mærkeligt. Men fristelsen blev for stor da jeg en dag var i fætter BR. Jeg kunne i det mindste bare lige købe en pakke. Om ikke andet kunne jeg tegne med den på fortorvet. (fordi det er jo ikke mærkeligt at en voksen render rundt og tegner ude på vejen. Dyt dyt nygift, kunne jeg skrive, men det ville være løgn) Jeg så rigtig tit på pakken. Duftede til den, men jeg åbnede den aldrig. Jeg frygtede at det ville blive en afhængighed jeg ikke kunne slippe af med igen, ligesom på fjerneren.

Den her graviditet her mere båret præg ad lysten til madpakke. Lunken og slatten leveropsteg mad, men agurker der har lagt lidt for længe i tasken. Helst skulle rugbrødet, leverpostegen og agurken egentlig bare gå i et. – En ensformet klam masse. – Men lækker for mig. Så de sidste mange uger har jeg levet af rugbrødsmadder. En dag fik jeg for meget rugbrød og måtte prøve noget nyt. Jeg gik i føtex for at finde ud hvad jeg havde lyst til. Og DER var den. GØL’s skærselv spegepølse. Godtnok har jeg været forfalden til spegepølse, men det har været den klamme trestjernet salami, og ikke selveste GØL. Og så endda SKÆRSELV pøllen? Jeg fandt den der så bedst ud, og så med et snært af hvidløg. Uuuuhm. Min mund løb i vand bare ved tanken. Gåturen hjem var ulidelig, da jeg hele tiden tænkte på pølsen, og hvad vi ikke kunne udrette sammen. 10 minutter senere var jeg hjemme og klar til indtagelse. – Uden rygbrød. Jeg pakkede pølsen ud, men til min store forskrækkelse var der skrift på den. GØL stod der med hvid skrift overalt. Straks tænkte jeg på spegepølse der er forskåret, og at der jo faktisk også er en slags skind på dem, så jeg skar det første stykke. Et ordentligt stykke på 3 cm. Den nydelse blandet med ubehag der snart skulle ramme mig var jeg ikke i min vildeste fantasi klar over. – Den var fandme sej? GØL-skriften var jo PAPIR? Ej det kunne ikke passe, så jeg tyggede videre. Ned kom det da, og jeg besluttede at man måtte kunne spise det nemmere, hvis man skar tynde skiver. Som sagt så gjort, men det blev ikke bedre. Det her var ikke hvad jeg havde forventet. Jeg besluttede i fællesskab med min terminsgruppe på facebook at papiret måtte tages af. Men det er ikke en nem sag, så jo mere jeg prøvede at få det af, jo mere kom jeg i tvivl. – Skulle det virkelig tages af? Nu var jeg efterhånden blevet så frustreret at jeg bare tog en enorm bid af hele pøllen, og spiste. Ingen skulle snyde mig for pølse, bare fordi papiret ikke ville af.  Det er der jo ikke en kæft der kan finde ud af? Jeg sad jo på facebook, og besluttede mig derfor for at skrive til dem. Her er hvad de svarede.

 

GØL 2

GØL 3

GØL 5

 

GØL 6

GØL 7

 

Meget kan man sige om mig, men jeg vil ikke vurdere mig selv som dum! Jeg synes bestemt ikke det er indlysende at det såkaldte ”skind” skal tages af. Og jeg mener man burde finde en bedre TARMLØSNING! Håber jeg hænger på deres Wall of fame på deres hovedkontor for mit spørgsmål, som åbenbart var idiotisk. Men jeg glad for de svarede, og selvom det er et stort firma, må man give dem at de formår sig på kundeservice <3

GØL 1

Men LÆÆÆÆKKAAARH er den <3