Fødsler er ikke altid som man regner med eller ønsker sig. Man kan nemt kommer til at sige eller gøre noget der ikke er helt efter planen. Både i tiden op til selve fødslen, selve fødslen, men bestemt også efter fødslen. (wow. Nævnte ”fødslen” tre gange i én sætning!)

Her er nogle af jeres historier, som jeg har fået lov at bruge. De er alle helt fantastiske, så tusind tak for det! <3

 

 

SPIS så du kan blive fed!

Da jeg endelig efter 7 timers ve-storm fik epidural og dermed også lidt overskud tilbage, tvang jeg jordemoderen til at spise en marsbar. Af en eller anden grund var det mega vigtigt for mig at hun fik det chokolade.

 

Bekymret fødende

Det eneste jeg gjorde, var at jeg spurgte manden: “Klare du den?”

 

Mand med humor!

Altså mens jeg havde ve-storm, stod min flabede mand bagved mig og masserede min lænd og var styg nok til at spørge om jeg lige skulle mærke ‘den’ en sidste gang inden der var dømt stort skræv! Jordmoder var helt færdig af grin, – mig ikke så meget!

 

En fantastisk rus.

Jeg var så skæv af lattergas. Så imens jeg havde masken på (der var røret jo koblet til selve væggen) følte jeg mig som en elefant med snabel – Så sang: “En elefant kom marcherende” og de måtte stoppe lattergasen fordi jeg var så skæv. Da der så var jordmoder skift, løj jeg for den nye jordemoder, og bad hende give mig lattergas igen istedet for ilt.

 

En falsk lever!!!!

dagen efter/senere på aften(kan ikke huske det præcist) efter at jeg havde født første gang, er jeg i bad på sygehuset.
Mens jeg står og vasker mig, føler jeg pludselig at et eller andet glider ud af mig og da jeg ser ned på flisegulvet, ligger der en stor leverlignende klump på størrelse med en knyttet hånd. Jeg går helt i panik og efter nogle sindssyge overvejelser om hvorvidt det er min nyre eller lever der netop er passeret ud af mit underliv, får jeg slukket for vandet og tørret mig og hastetilkaldt en sygeplejerske.

Hun konstaterer så afslappet at det bare er en ufarlig ‘levret’ blodsamling fra fødslen og at det er helt normalt at den kommer ud nu, hvor jeg står oprejst. Derefter går hun igen og jeg står småflov tilbage med min falske lever skånsomt pakket ind i noget toiletpapir.

 

Bytte-ret i sygehuskiosken!

Jeg gik en tur med Mika min førstefødte på Herlev hospital. Hun lå i en af de der nyfødte vugger med hjul. Skulle bare et smut i kiosken og købe et blad. Jeg har stået noget tid og kigget på udvalget, finder det blad jeg vil købe, betaler for det, tager vuggen foran kiosken og går. Går og bladre lidt i bladet og er nået helt ned til elevatoren da en mand kommer løbende og råber af mig at jeg lige skal stoppe. Da han kommer hen til mig kigger han på mig, så ned i vuggen, så op på mig igen. Vender sig om og råber efter sin kæreste: “den er god nok, han er her”. Så har jeg VED GUD fået den forkerte vugge med mig fra kiosken Så kan man tale om ammehjerne. Og shit hvor var det pinligt altså. Fik fremstammet at de der hospitalsvugger sguda også ligner hinanden allesammen. Og heldigvis syntes de at hele situationen var hylende morsom.

 

Flot fedt!

Min mand var halvfuld på 4 fadøl, han var til koncert og blev kaldt ind med 40 min varsel til akut kejsersnit. Han sagde “nøj dit fedt er flot”… Jeg sagde mest: “NEJ!!! DU SKAL IKKE RØRE MIG!!!”

 

Næsvis fødende.

Jordemoderen bad mig holde kæft og ikke true hende så meget. Det var jo ikke hendes skyld jeg var der.
Den næste halve time rakte jeg tunge og holdte mig for ørene, mens jeg råbte: “LALALALALALA!” – Dybt alvorlig..

 

Og HOLD vejret!

Under Marthas fødsel havde min mand en Jordemoder i røret og han sagde videre, hvad jeg skulle gøre. Han sagde”Pust ud – Hold vejret” indtil jeg råbte af ham “hvorfor fanden jeg ikke måtte trække vejret”. Det viste sig så, at jordemoderen sagde “Pust ud – træk vejret ind”. Argh Paniiiik!

 

Pres HAM uuuuuud!

Jeg oplevede at en eller anden stod og sagde: “pres ham uuuuuuuuuuud ..
Kom så pres ham uddddd…” Jeg blev mere og mere arrig – det er en pige!! Jeg skal presse en pige ud!! “Kom så ud med drengen” blev hun ved.. Så råbte jeg:” jeg presser fandme ikk før du siger det en pige!!’

 

En blid tørring…

Jeg skreg tit og ofte “jeg skal skiiiide” og jordemoderen sagde hver gang ” nej det føles bare sådan” indtil hun insisterede på at jeg skulle stå på alle fire på briksen og jeg igen råbte “jeg skal altså skiiiiiide” og så måtte den unge jordemoderstuderende tørre mig let i røven med det hårde, stive papir de har på sygehuset.

 

”Og så kommer der et lille prik!”

Under første fødsel er de ved at gøre klar til epidural. Narkoselægen spritter af og klistrer mig ind. Der kommer lige et lille prik siger han og jeg hyyyyyyler i vilden sky og bagefter går jeg igang med de vildeste vejrtrækninger – ”prikket” var så en kuglepensmarkering af hvor han senere ville stikke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er, hvad der venter dig, når dit barn kommer til verden. En gruppe sindssyge kvinder, hvis maveskind hænger til knæene, og punani er udvidet til 3-dobbelt størrelse. Dét er det eneste, du og dem har til fælles, men som det gode menneske du er, forsøger du at finde andre fælles interesser. Det eneste, du nogensinde kommer til at have til fælles med dem, er menstruationssmerter og fedtet hår, men det er der ingen, der vil fortælle om. Det er kvinder, som du skal bruge alt for mange timer sammen med i barnets første leveår, og som alle vil forsøge at overgå dig i ALT!

Barnets første leveår holder man den kørende på coffein og klamme kager, og alligevel er der konstant minus på overskudskontoen. Du er ikke alene, men ingen må nogensinde vide det, SPECIELT ikke mødregruppen. Her er den med mest overskud, mest HAY og flest Royal Copenhagen kopper den bedste mor. Overskuddet fremvises i form af hjemmebagte klidboller og verdens sundeste gulerodskage UDEN ostecreme, men med gulerodsstænger skåret i flotte, lige lange stykker. Alle vil samtidig beundre, at der er friskpresset appelsinjuice i verdens reneste karaffel og undre sig over, HVORDAN det kan lade sig gøre med et lille barn.

Og snakken falder hurtigt på børn. ’’Er jeres begyndt at kravle? Det er da vildt, min er den eneste, som rejser sig ved ting. Min spiser HELT selv og kan drikke af kop. Min sover hele natten.’’ Mødregrupper er nemlig den eneste mulighed, du har for at måle og veje dit barn op mod andre, uden at nogen kigger skævt til dig. Og du fryder dig over, du ikke er den mor, der sidder med lille Ole, som ENDNU ikke kravler. Og det er helt okay! Faktisk må man også gerne undre sig højlydt, når den pågældende mor er taget hjem, og de andre med kravlende børn vil stemme i! – Fordi dét er da mærkeligt.

Måske er det samtidig den mor, I kun har besøgt en gang, hvor der blev serveret chips og cola i sofaen, mens barnets legetøj bugnede i alle hjørner. Det er nok den mor, som har hældt budget appelsinjuice i saftevandskanden og påstået, at det bestemt også var friskpresset. Hun serverede måske boller hentet ved bageren, flødeskumskager og nutella til brødet. Det er måske den mor, hvis hjem ikke bugner af designerting og de rigtige farver. Men bevidstheden om, at det var til det møde, I alle hyggede jer mest og følte jer mest hjemme, ligger i baghovedet, men bliver hurtigt skubbet væk af en klidbolle med hjemmelavet æblechutney, en ordentlig slurk friskpresset appelsinjuice og det påsatte smil, som mødes af et andet.

Når man som tyk bliver gravid er det ikke et kønt syn. Så må man nemlig gerne, lovligt, strutte med maven, frem for at trække den ind døgnets 24 timer. Og fra du står med den positive test i uge 4 , slipper vejret, og lader maven falde både ned og frem ligner du en i 8. måned. De første uger har det selvfølgelig også noget at gøre med at man er oppustet, men maven struttes altså bare mere. Men tager tøj på der fremhæver den, og når du går ligner du allerede en and, fordi du svajer i ryggen, for at få maven endnu større. Det er en syg vane, men man er jo stolt. Det er ekstra slemt i førstegraviditet, fordi hele verdenen skal jo se at i står for familieforøgelse. Og når folk spøger hvor langt henne du er, ”kommer” man til at sige et par uge mere, end man egentlig er. Fordi inderst inde véd man godt der er pinligt at ligne en der har ædt en badeboldt SÅ tidligt i graviditeten. Ellers undskylder man det med forstoppelse (okay måske ikke den mest brugte), men så ihvertfald med oppustethed. Når du tager et såkaldt graviditets billede, svajer man så meget i ryggen at man næsten er ved at falde bagover, og den obligatoriske hånd skal under maven, for lige at holde oppe på flæsket så den strutter ENDNU mere. Jeg forstår ikke ideen med at skulle se mere gravid ud end man egentlig er, og det er en totalt forskruet tankegang. Dem der ikke får en kæmpe mave er misundelige på dem der får det. I min første graviditet må jeg indrømme jeg var en af dem der struttede med maven, men jeg behøvede ikke, da den alligevel var der fra dag 1. Til gengæld lignede jeg seriøst en hval til sidst, men det er ikke så mærkeligt da jeg tog 30 kg på. De første 20 uger tænkte jeg meget over at spise sundt og leve efter sundhedsstyrelsen retningslinjer. Men de sidste 20 uger hvor jeg egentlig bare lå på sofaen og havde ondt af mig selv, åd jeg som et svin. Kæresten rendte frem og tilbage for at stille mine syge madvaner, så egentlig er det jo hans skyld? Selvfølgelig var meget af vægtforøgelsen også vand, men tror nu det meste var cola, da det var det jeg indtog mest.

 

I den her graviditet er jeg 15 kg lettere end sidste gang jeg blev gravid, og det kan heldigvis ses. Maven strutter ikke som den gjorde sidst i uge 6, selvom jeg er 16 uger henne nu. Det er en lettelse for både mig, men også for vores møbler. Dog er det ikke alle møblerne der er enige om at jeg er blevet lettere. Jeg har fået en vane med at sidde ned når jeg laver mad, så den her grønne stol bliver måske brugt en kende mere end de andre og en aften gik det altså galt. Jeg var ved at facebook’e, som jeg altid gør, men jeg sad i køkkenet, og derved også på min grønne stol. Jeg læste noget sjovt, og klaskede ryggen med stolen i latter. Den oplevelse jeg så gennemgik står stadig tydelig, selvom det nu er nogle dage siden. Jeg troede vitterligt jeg skulle dø! Fornemmelsen af at det man vil sætte sig på forsvinder er nok den værste! Jeg kan huske min folkeskole lære altid fortalte at hvis vi trak stolen væk under en der ville sætte sig, kunne man lande SÅ hårdt på halebenet at ryggen brækkede og man døde! – Og det var lige netop de tanker der røg gennem hovedet på mig! ”FUCK nu dør jeg. Ester skal undvære sin mor, og baby i maven dør med mig” Jeg slog ud med arme og ben for at få fat i noget der kunne støtte mig i faldet. Jeg KLASKEDE armen ind i bord-kanten, og skinnebenet ind i ovnen, som desværre stod åben. Min øjne var kæmpestore, og jeg mærkede på de få sekunder, hvor de nærmest poppede ud, at luften udtørrede dem. Det var nok fordi jeg væltede med en sådan kraft at luftmodstanden blev kæmpestor. Smerten i armen, blev hurtigt overdøvet at smerten på skinnebenet. Men alt dette blev totalt overskygget af mit hjerte som slog seks-dobbelt-slag. Men lige med ét stoppede faldet. ”Jeg væltede ikke?” nåede jeg at tænke, inden jeg sprang op, og smadrede begge knæ mod gulvet. I springet væltede jeg et glas mælk ned på gulvet, og slog jeg uheldigvis fingrene ind i kanten af ovnlågen, og smerten samt ydmygelsen var nærmest ulidelig. Da jeg lå der på køkkengulvet på alle 4, kom kæresten løbende fra stuen. ”Er du okay skat?” spurgte han. Og inden jeg nåede at svare brød han ud i latter. Hold nu kæft hvor var det ydmygende. Her lå jeg på gulvet på alle fire, med mælk ud over den fucking hele, mens han stod og grinte ad mig?! Hvad fanden bildte han sig ind?! Han burde da hjælpe sin stakkels gravide kæreste op på benene, og se på de skader jeg havde pådraget mig. Skader?! Ja det var fandme hvad jeg havde fået. For dælen hvor gjorde det ondt! I armen, på skinnebenet, fingrene på den ene hånd for ikke at nævne knæene. Alle steder dunkede, og blev kort tid efter blå. Hvordan kan man være så pisse uheldig? Og hvordan fanden kan en stol bare nærmest brase sammen under mig. – Men jeg døde ikke. Nej jeg overlevede kampen. Det gjorde stolen ikke, fordi 10 minutter senere kastede jeg den ud gennem hoveddøren, og kæresten afskaffede den dagen efter. Fuck you lorte stol. Håber du brænder op… – På forbrændingen, så det gør du nok!

 

Der er nogle stykker der har studset over mit tidligere indlæg hvor jeg kort skrev om den såkaldte ”grønlænder”. Jeg ved ikke hvad den ellers kan hedder, og jeg har en forestilling om at det er en metode der er ekstra brugt på grønland, da man er en kende mere alternativ deroppe.

En grønlænder bruges hos os kun i tilfælde hvor min pige er snottet. Hvilket faktisk er 10 ud af 12 måneder, så der er forholdsvis ofte 😉 overordnet fungerer den på samme måde som en hvilken som helst næsesuger, men den er langt mere effektiv og billig. Måden den fungerer på, er simpel. – Men placerer sin gigantiske mund over barnet næse og suger til. Det er ubehageligt for både mor og barn, men vi vil hurtigt vænne jer til det. Styrken på dit sug afhænger af barnets alder. Er barnet under 6 mdr, skal du suge med en kraft der svarer til at suge cola op gennem sugerør på en McDonalds sodavand. Er barnet derimod mellem 6 mdr og 1 år, skal du suge med en kraft der svarer til at suge milkshake op gennem sugerør på en Mcdonalds milkshake. Det er forholdsvis kraftigt, men du suger ikke lungerne med op. Er barnet over 1 år, kan du bare suge, fordi så skal baby nok sige fra hvis du suger for hårdt. Og er baby over 1 år, vil det også puste med ud, så alle bussebøh-mænd, sømænd og hvad der dertil tilhører kommer ud. Suget skal være kortvarigt, så barnet ikke får en træls oplevelse og en følelse af overgreb. I det sekund du omslutter dine læber barnet næse vil du kunne fornemme snottet i din ene mundvig, men fortvivl ej. – Det bliver kun værre. I det sekund du suger vil en tyktflydende masse passerer dine læber og løbe ind i din mund. Smagen kan variere. Har i været på landet smager det er ko, har i været i haven smager det af græs og har i lige spist KAN der forekomme krummer. Don’t ask me why. Barnet spiser jo for dælen ikke med næsen.

Lige pludselig vil du fornemme stop signalet, som er ligesom et ”blob”. Blobbet er svarende til når du når bunden af din sodavand eller milkshake fra McDonals. Det er uforklarligt, men lige med et er der ikke mere at suge efter. Og her skal du stoppe. Ellers vil barnet åbne munden, og du får så luft med ind. Det betyder samtidig at du kommer til at inhalerer dit barns næsesekreter, så jeg advarer dig. Stop ved blobbet. Det er herefter vigtigt du taget det aller sidste der allerede sidder mellem din mund og barnets næse med tungen. Ellers kan du risikerer alt mundens indhold hænger fast ved næsen og det ryger ud når du fjerner hovedet.

Om du skal sluge klatten afhænger af om du befinder dig i rema1000 eller hjemme i haven. Hvis du har papir til at spytte ud i, når du er i rema1000, skulle du have brugt det, frem for grønlænder metoden!

Alle andres forventninger. Sågar ens egne! Det driver mig til vanvid og det ender med jeg bliver ENDU mere skingrenes skør end jeg er i forvejen. Der er lavet en million blogindlæg om netop dette emne, men alligevel poster folk efterfølgende billeder er deres ny-vasket barn med wheat, småfolk, molo, katvig eller what the fucking ever tøj på, sammen med deres zebra dukkevogn, og zebra dukke, mens bagrunden bugner af bObles. På reolen bagved står der nok en Kähler eller lyngby vaske med flotte blomster i, som man jo selvfølgelig har fået af manden. Stop nu bare jer selv! Der er SÅ mange mødre der drømmer om at leve i instagram verdenen, men fakta er bare at intet hjem ser ud, som på billeder. Bag kamera’et er der et bjerg af vaske tøj. Måske er det rent, måske er det beskidt. No one gives a fuck, fordi det ses ikke på billedet. Jeg vil tage hatten af for den mor der tør smide billeder ud af deres kaotiske, rodede liv uden filter. Der findes ingen børn i Danmark der ikke sviner når de spiser, så hvorfor skal bordet tørres af, inden ”aftensmads-billedet” af barnet tages? Hvorfor SKAL det overhoved tages? Om det så er af barn, eller egen talerken. Ingen giver en skid for hvad du fik at spise sidste søndag. Og med sidste søndag mener jeg at du jo bare har gemt søndagsbilledet, til en dag du får pizza. Det bliver jo ikke lagt ud. Hvem gider savle over spaghetti med ”tøm-køleskabet-kødsovs” INGEN gider! Men ingen gider kigge på dine lortebilleder af blomkålsris med grøntsagstærte. Wuhu hvor lever du sundt.

Hvad er det egentlig der er så skide fancy med det dersens mærketøj? Skal det indikere at man har mange penge? Det har man ikke længe, hvis jeg køber dét tøj da. Jeg har selv været på vognen, og falder også over en ting af og til, men jeg forstår ikke behovet for at dele billeder af tøjet med omverdenen? ”Uuuuh. Glæder mig til at bette bebs skal have den her ultimative stramme sag på” Du ser fandme ingen poste billeder af tøj købt på genbrug eller H&M. Hvorfor skal andre og modeverdenen bestemme hvad der er behageligt for dit barn at have på? Og ikke mindst – Hvorfor søren skal det koste en bondegård? Hvis du køber mærketøjet på udsalg, brugt, eller på genbrug så tæller det forresten ikke! Det SKAL være det nyeste skrig før du kan være med på moden. Og så er det forresten ligemeget om mor vejer 200kg og ikke har en trævl at tage på kroppen. Mor kan ligne lort ligeså meget hun vil, men bebs! Bebs skal være yndig i tøjet. Og det skal helst være det dyreste tøj bebs har på, når man skal til babyarregement. Og hvorfor er det lige folk propper baby-piger i kjoler? Når de når en alder hvor de kravler er det umuligt for dem at komme rundt. Benene sættes fast, og de styrter lige på knolden. Stop det. Bare stop!

Hvorfor ér det lige at danskerne mener at en god mor sidder i brysterne? Hvis man ikke vil amme, vil man ikke sit barn det bedste… Hvis man ikke KAN amme, vil man ikke sit barn det bedste? Hvordan hænger det sammen? Nogle fravælger bevidst amning, men de bliver fra det øjeblik de siger det højt set ned på. ”Er du godt klar over hvilke antistoffer og råmælk dit barn går glip af, ved at du ikke ammer???” – ”Det er yderst egoistisk af dig at du i det mindste ikke vil forsøge!”. Nej! Ved i hvad? Det er egoistisk af mor, hvis barnet hver gang det skal spise vil føle sig uønsket. Spisetid skal være en hyggestund for både barn men såsandelig også for MOR! Mor er for spædbørn det vigtigste i verdenen, og hvis man ikke vil amme, skal man ikke lade sig presse til det! Og KAN man ikke amme, så kan man ikke! ”Alle mødre med bryster kan amme”: er der også nogle der siger. Og der er sikkert også rigtig til et vis punkt, men ingen vil lade sine brystvorter falde af, uden grund, da baby inden mad får. JEG tror på at nogle bare ikke producere mælk nok, eller mælk der ikke er fed nok. Og så kan man gøre så meget for at afhjælpe det problem, men fakta er bare at man ikke har hele fucking dagen til at ligge med bebs i patterne flere dage i træk. Så får man liggesår! Dem der fravælger amning har ligeså meget ret til det som folk der tilvælger at amme. Men gør jo hver især hvad der netop er bedst for ens familie. Hvis det er ikke at amme, må omverdenen bare acceptere det, uden at stille store fede spørgsmålstegn ved valget. Grunden behøver men vel ikke at dele med nogen? Og dem der ikke kan amme, har nok besluttet at de ikke vil på de primisser de bliver budt. Og lad nu for søren bare valget være op til den enkelte. En god mor sidder ikke i brysterne, og en mor der har valgt flasken er ligeså omsorgsfuld som en amme-mor.

Alle os mødre, og alle folk generelt, burde virkelig skrue ned for vores forventninger til os selv, og ikke mindst til andre. I sidste ende bliver man skuffet over ens forventinger ikke bliver en realitet. Du bliver ikke en bedre mor af at købe dyrt legetøj i stride strømme og du bliver ikke en bedre mor af at dit barn går i dyrt mærketøj. Det eneste barnet bliver lykkelig af er at mor er tilstede. Lev i nuet og sammen med dit barn. Sløf facebook, instagram og hvad der ellers trækker. Barnet er ligeglad med at få foreviget hver dag i form af billeder.

Når man er gravid kan man risikere at få nogle syge lyster, til alt muligt forskellig klam mad. Det kaldes cravings og kan ikke sammenlignes med almindelig sult. Det er noget du bare SKAL have, om du så skal give din højre arm i bytte. Jeg tror kæresten er ved at være træt af mig, fordi han laver nærmest ikke andet om aftenen pt. end at rende i netto. Hurra for de først lukker klokken 22. Men hold nu kaje hvor er det frustrerende at være nød til at handle ind til hvad man måske kunne få lyst til senere på aftenen og natten. I min sidste graviditet hørte jeg under dem der får VIRKELIG mærkelige lyster. Der gik ikke længe for jeg gik og sumpede efter noget, som jeg ikke vidste hvad var. Noget tørt, og en anelse basisk. Det skulle smelte på tungen, men ikke forsvinde. Til sidst var jeg så ude af den af jeg begyndte at søge på syge madvaner, for at finde ud af hvad det var jeg ville have. Og da jeg tilfældigvis faldt over en amerikans artikkel fandt jeg ud af hvad det var. Hvidt, hårdt, men blød, tørt og en kende klamt. – Nemlig kridt. Sådan nogle skolekridt stænger læren tegnede med på tavlen. Jeg læste samtidig at det kunne tyde på kalkmangel, så jeg gik til lægen. Hun grinede bare ad mig og sagde det var mærkeligt. Men fristelsen blev for stor da jeg en dag var i fætter BR. Jeg kunne i det mindste bare lige købe en pakke. Om ikke andet kunne jeg tegne med den på fortorvet. (fordi det er jo ikke mærkeligt at en voksen render rundt og tegner ude på vejen. Dyt dyt nygift, kunne jeg skrive, men det ville være løgn) Jeg så rigtig tit på pakken. Duftede til den, men jeg åbnede den aldrig. Jeg frygtede at det ville blive en afhængighed jeg ikke kunne slippe af med igen, ligesom på fjerneren.

Den her graviditet her mere båret præg ad lysten til madpakke. Lunken og slatten leveropsteg mad, men agurker der har lagt lidt for længe i tasken. Helst skulle rugbrødet, leverpostegen og agurken egentlig bare gå i et. – En ensformet klam masse. – Men lækker for mig. Så de sidste mange uger har jeg levet af rugbrødsmadder. En dag fik jeg for meget rugbrød og måtte prøve noget nyt. Jeg gik i føtex for at finde ud hvad jeg havde lyst til. Og DER var den. GØL’s skærselv spegepølse. Godtnok har jeg været forfalden til spegepølse, men det har været den klamme trestjernet salami, og ikke selveste GØL. Og så endda SKÆRSELV pøllen? Jeg fandt den der så bedst ud, og så med et snært af hvidløg. Uuuuhm. Min mund løb i vand bare ved tanken. Gåturen hjem var ulidelig, da jeg hele tiden tænkte på pølsen, og hvad vi ikke kunne udrette sammen. 10 minutter senere var jeg hjemme og klar til indtagelse. – Uden rygbrød. Jeg pakkede pølsen ud, men til min store forskrækkelse var der skrift på den. GØL stod der med hvid skrift overalt. Straks tænkte jeg på spegepølse der er forskåret, og at der jo faktisk også er en slags skind på dem, så jeg skar det første stykke. Et ordentligt stykke på 3 cm. Den nydelse blandet med ubehag der snart skulle ramme mig var jeg ikke i min vildeste fantasi klar over. – Den var fandme sej? GØL-skriften var jo PAPIR? Ej det kunne ikke passe, så jeg tyggede videre. Ned kom det da, og jeg besluttede at man måtte kunne spise det nemmere, hvis man skar tynde skiver. Som sagt så gjort, men det blev ikke bedre. Det her var ikke hvad jeg havde forventet. Jeg besluttede i fællesskab med min terminsgruppe på facebook at papiret måtte tages af. Men det er ikke en nem sag, så jo mere jeg prøvede at få det af, jo mere kom jeg i tvivl. – Skulle det virkelig tages af? Nu var jeg efterhånden blevet så frustreret at jeg bare tog en enorm bid af hele pøllen, og spiste. Ingen skulle snyde mig for pølse, bare fordi papiret ikke ville af.  Det er der jo ikke en kæft der kan finde ud af? Jeg sad jo på facebook, og besluttede mig derfor for at skrive til dem. Her er hvad de svarede.

 

 

 

Meget kan man sige om mig, men jeg vil ikke vurdere mig selv som dum! Jeg synes bestemt ikke det er indlysende at det såkaldte ”skind” skal tages af. Og jeg mener man burde finde en bedre TARMLØSNING! Håber jeg hænger på deres Wall of fame på deres hovedkontor for mit spørgsmål, som åbenbart var idiotisk. Men jeg glad for de svarede, og selvom det er et stort firma, må man give dem at de formår sig på kundeservice <3

Men LÆÆÆÆKKAAARH er den <3

Det er faktisk rigtigt. De fleste mødre er klammere end barnet. Hvis du ikke er mor er det måske svært at sætte sig ind i, når du ser et barn med begge hænder i bleen, tårer og de længste snotbaner du nogensinde har set, stående ud af hovedet. Barnet råber måske:”Jeg skal tisse!”, og du væmmes. Bvadr. ”Sådan skal mit barn aldrig blive” – Men realiteten er bare at når man bliver mor bliver man ENDNU klammere! Og man har, som tiden går, ikke noget begreb om hvad der er klamt for andre at være vidne til.

Jeg er mor med stort M, hvilket jo selvfølgelig betyder at man sætter sine egne behov i anden række. Barnets kommer først. Så det er sjovt nok altid Ester der har rent tøj på, og nyvasket hår. Hun ligner sjældent udskidt æblegrød som hendes mor. Jeg kommer sjældent i bad og jeg har faktisk ALTID beskidt tøj på efterhånden. Jeg har bare ikke tiden til at vaske, når hendes tøj også skal være der. De to mest væsentlige ting en mor og barn gør, omhandler snot og lort. Hvis jeg skulle skrive om alle de klamme ting forældre og børn gør, skulle i læse hele natten.

Snot

11 taller, dræbersnegle, dryp tud ja kald det hvad du vil. Det er klamt uanset. De fleste mødre tørrer og tørrer i et flæng, indtil det går op for den at kampen er urimelig og snotnæsen er uovervindelig. Man kan ligeså godt opgive på forhånd og lade næsen løbe. Små børn fatter alligevel ikke hvad ”pust” betyder, og den kloge læge siger man IKKE må bruge næsespray. Det ville de nok også blive afhængig af eftersom man så skulle bruge den en gang hver 5 minut. Snot næsen er det mest kendte fænomen, og børnene er i besidelse af den hele året rundt. Efterhånden som tiden går lærer man bare at ignorere tuden og at barnet stikker tungen ud og opad for at smage på godterne. Hvis nogle så påpeger at næsen skal tørres, tænker man ”åh herre gud” men man gør det for fredens skyld. Men hvad JEG gør nu får de fleste til at krumme tæer. For istedet at hente en klud tager jeg ærmet. (og ja det er faktisk mit eget ærme) og tørrer slimet væk fra hovedet. Nu er barnet ren og lækker, og så skid da hul i mit eget ærme. Det kan alligevel bare vaskes (som det tidligere nævnt ikke bliver), og på et tidspunkt, når næsen har været tørret tiltrækkeligt er mine trøjeærmer helt stive af indtørret snot. Lææækkert.

Man kan også vælge at ”trække torsk i land” – Vel er mærke ikke sine egne. Hvis man placerer mormunden over babynæsen, kan du faktisk suge snotten og alt der genere ud. Jeg har hørt den omtalt som ”grønlænder stilen” og jeg tror faktisk de gør de på Grøndland. Men jeg er et levende bevis på at man også gør det i Danmark 😉

Lort

Pøller, pubæ, adder ja what fucking ever! Jeg kalder det lort, fordi det er hvad det er. Lort er klamt, men hold nu op hvor vænner man sig bare til det på alle tænkelige måder. Inden vi fik barn, gik mig og kæresten ”På toilettet” når der skulle laves. Nu beskriver vi i detaljer overfor hinanden hvordan oplevelsen på toilettet har været. Når barnet er spæd er lort vel stadig klamt, men et spædbarn skider i million gange om dagen, og derfor vænner man sig til det. Man vænner sig endda til at få prustet/pruttet et ordentlig sprøjt på maven, fordi det er hvad spædbørn gør. De sprøjter med lort. Især hvis man skal måle deres temperatur. Hvis man som mig skiftede i kækkenet, ville jeg dog hellere have sprøjtet tynd grøn babylort ud over mig selv, end ud over hele køkkenet, så jeg sørgede for jeg var målskiven hver gang. Lort bliver vigtigt i forhold til barnets trivsel, og alle nævne bare lort, – Sundhedsplejersken, lægen og alle andre mødre. Jeg fik et godt råd at en fra min mødregruppe, da min pige døjede med hård mave. Man skulle såmænd bare massere nummi-hullet med en finger og så skulle det nok finde sin vej ud. Som sagt så gjort, og det har redet vores nætter op til flere gange! Når barnet begynder at få fast føde bliver lorten selvsagt tykkere og mere lugtende. Der er skrækkeligt, men fortvivl ej. Man vænner sig til det. Hvis mor er på farten og kun har de tidligere omtalte vådservietter med er det edder mandme træls, hvis kommer til at stikke fingeren, eller håndryggen ned i bleen med lort. Det sker for alle flere gange, men på farten kan man ikke bare lige vaske hænder. Man tager bare en vådserviet. ”Hvis røven bliver ren, bliver min hånd squ også”. – Jeg ville dog ikke lige spise før det igen var glemt 😉 Dagplejemoren spørger om lorten idag er fast tynd ved aflevering, og når vi henter igen er det første vi spørger om hvordan hendes lort har været idag. Er lorten tynd, skal vi holde igen med svesker, men er lorten hård skal hun have lidt ekstra. Er der kerner i lorten idag, kan kæresten råbe neden for trappen. Der er altid aftenens store spørgsmål. Fordi så ved vi hvad hun har fået hos sin dagplejemor. Der er lort i badekaret hvis Ester bader inden hun har skidt om aftenen. Og hvis man ikke har et øje på hende under hele opholdet i vandet finder hun endda på et tvære det ud over det hele. (læs; på sin egen krop). Det er godt for baby at rende rundt med bar røv, men det er ikke skide godt for nogen når baby vælger at lægge en tynd del på gulvet. Og hvad der slet ikke er skide godt er når baby vælger at løbe fra sine narrestreger og glider baglæns ned i lorten, med hele bagkroppen. Så må man som mor prioterere om ens ubehandlede trægulve, eller baby er vigtigst at vaske lige her og nu….

 

 

Når man skal være mor for første gang vil man gøre alt perfekt. Baby skal ingenting mangle, og der skal ikke spares på noget. Jeg vil fortælle jer om de ting i IKKE skal bruge penge på, fordi lortet kommer bare til at stå og fylde alligevel.

Hoved-hale fad

Et hoved-hale fad er som navnet indikerer et fad der er opdelt i to. Det er til når du skal vaske baby, og er for doven til at fylde badekaret. Det er et rum med vand til hovedet og et rum til… halen? Lad og bare kalde det et hoved røv fad, fordi det er hvad det er. Det andet rum er nemlig til at vaske røven i. De to rum er ens og det er derfor umuligt for enhver mor at kende forskel på rummene og derved ikke vaske munden i røv-vand. For slet ikke at tale om at faren på ingen måde vil kunne huske hvad der bliver brugt til hvad. du vil undre dog over hvorfor baby for udslæt ved munden i det første stykke tid, men svaret er enkelt. Du bruger det forkerte vand!

Badekar indsats

Når du så endelig får nosset dig sammen til rent faktisk at bade babyen skal den i badekaret. Karet er godt og det kan du sagtens købe. Men babyindsatsen skal du ikke benytte. Den er livsfarlig og du vil jo på ingen måde lade baby sidde i karet selv. Det er ikke meningen baby selv skal bade, og det er slet ikke meningen den skal kunne sidde selv. Baby vil for det første få klemt sine nedre dele noget så grusomt og for det andet vil baby bare falde ned under vandet med knolden. Hvis man er god, holder man baby nede i vandet, mens man med den anden hånd hurtigt vasker hvor babyen nu er beskidt! Det er den eneste og mest sikre måde. Så ud med babyholderen.

Skumklude

Skumklude er hvad enhver fag-person vil mene er bedst for baby at bruge i måsen. Men realiteten er bare at der ikke forefindet vand, som er nødvendigt for at kunne bruge skumklude, ret mange offentligesteder. Somregel heller ikke på babyværelset, hvor du vil skifte bleen. Det er besværligt og unødvendigt. Derimod er vådservietter en genial opfindelse til mor-på-farten.

Emmeljunga barnevogn

Som tidligere nævn er det det garveste lort, og det er ikke en vogn jeg nogensinde vil købe (eller anbefale) til nogen som helst. Køb du hellere en i Bilka og den vil fungere lige så godt, hvis ikke bedre!

Bæreplade til voksi-posen

Hvorfor fanden er der overhoved opfundet dette skidtværk til 400,-? Man bruger den jo ikke, og vil aldrig gøre det. Det er en hård træplade, som baby ikke tåler at ligge på alligevel. Det eneste der er smart ved denne er at der så er håndtag på voksien, men det opvejer ikke at baby ligger hårdt på en plade. Jeg købte den, men har ALDRIG brugt skidtet.

Vugge

Vugge? Totalt unødvendigt. Det er kun fordi det er hyggeligt folk anskaffer sig det lort. Man vugger alligevel ikke baby i søvn, når den sover der. Nej det smarteste er bare at lade baby sove i liften, og når baby er for stor til den, kan den snildt rykke over i tremmesengen. Smart, billigt og fornuftigt.

Ring slynge

Ring-slyngen er en alternativ bæresele, som ingen kan finde ud af at bruge. Baby bliver klemt, og man kan ikke få luft. Desuden vil man konstant være bange for at baby falder ud af kængurulommen. Måske fungere den for større børn, men min kan kun holde til 10 kg. Dvs jeg ikke kan bruge den til større børn. Skide smart!

Bæresele

Bæresele er hvad de fleste bruger. Den kan man tranportere baby i fra A til B. Men det er umuligt at lave andet end at bære baby, fordi det er skide udmattende, og baby fylder det hele foran. Man er lige kommet af med maven, og nu skal man bære baby på maven? Nej tak. Desuden må baby ikke være i bæreselen ret længe ad gangen så du kan faktisk kun gå over i føtex, men ikke gå tilbage uden at overskride tidsperioden baby må være i selen. Så kan du pænt gå tilbage med baby i armene istedet.

Strækvikle

Strækvikle er en alternativ bæresele, hvor baby bliver båret mere ergonomisk korrekt. Men ingen i hele verdenen kan finde ud af at binde en strækvikle. Jeg lyver ikke. Det er fucking raketvidenskab, og du kan ligeså godt opgive. den skal rundt, op, på kryds og på tværs, tvindes og bindes. Bum! Så er du klar til en omgang bondage med manden. – Men det var jo ikke det der var meningen?

Alt for meget tøj

Alt for meget tøj til både dig og baby! Du kommer til at svede som et fucking svin både dag og nat. Og ammer du kommer du alligevel til at rende nøgen rundt 24/7. Så drop at køb større tøj ind end normalt. Du ligner alligevel lort de første 6 mdr, så du kan ligeså godt holde dig til ventetøjet og de store t-shirts.

Ammebrikker

Ammebrikker for at undgå sår og smerte. Det kan sige kort. – Det er fucking løgn. Det gør mindst ligeså ondt at amme med ammebrikker!

Ammepude

Drop det. Den er lort alligevel. En god pude, og måske dynen er meget bedre. De fleste bliver aldrig dus med ammepuden alligevel! Den er ikke engang rar for baby at lægge på. Du vil alligevel bruge dine arme til at støtte baby når den spiser.

Amme BH’er

Amme BH’er kan du ligeså godt droppe. Størrelsen vil alligevel ikke passe, og du kommer til at rende rundt med bare patter hele dagen. Og om natten vil de være så skide ømme, og du bare lader dem flagre. Ens amme patter er alle-mand-eje og så kan de ligeså godt være til frit skue.

 

Nu vil jeg fortælle jer noget hemmeligt. Noget som kun min egen familie og mine tætteste venner ved. Jeg har overvejet om det overhoved er en god ide at skrive det her på min blog, da i alle vil dømme mig. ”Hun er ikke ansvarlig. Hun tænker kun på sig selv”: vil i tænke om mig. Men sandheden er at jeg ikke kan gøre for det. Jeg er afhængig af trygheden Max giver mig. Og det værste er at min kæreste hedder Esben. Han er rasende og gør alt hvad der står i hans magt for at stoppe mit forhold til Max. Det er ikke længe siden han fandt ud af HVOR afhængig jeg er af rusen. Men Max gør noget for mig, som ingen andre kan. Han giver mig en indre ro, dækker mine behov, gør mig glad og får mig til at smile hver gang jeg ser ham. Somregel er det kun een gang om dagen, men er min kæreste sur og gnaven kan det tit løbe op i to eller tre gange.

Jeg vil prøve at beskrive hvad han gør ved mig.

Det sekund jeg ser ham får han et smil på mine læber og min mund løber i vand. Jeg får en indre ro allerede nu. Adrenalinen pumper i kroppen fordi jeg ved det er forkert. Jeg tænker på Esben og på vores ufødte barn, men i det sekund jeg kan tage ham i hånden forsvinder tankerne herom. Vi går hjem til mig. – Men kun når jeg VED vi vil være alene. Somregel smider vi os bare i sofaen med det samme. Han er fantastisk fordi han brokker sig aldrig over noget. Han kan være ved min side, mens jeg ser de unge mødre, eller paradise. Han er kold og ligeglad med hvad vi laver.

Efter få minutter kan jeg ikke holde fingerne fra ham, og jeg knapper ham forsigtigt op. Jeg tænker hele tiden at vi skal være stille, så naboen ikke høre os! Når han er knappet helt op er det tid! Tid til at tage ham i munden. Jeg elsker det, mindst ligeså meget som enhver anden mand elsker at blive taget i munden. Måske drypper han allerede. I samme øjeblik som han rammer mine læber føler jeg livskvalitet og jeg føler mig som et helt menneske! Nu er jeg hverken mor, gravid eller en kedelig husmor. Jeg er en rebel der gør ting jeg ikke må.

Når han så kommer i munden og den fyldes helt op, og jeg synker for første gang er det intet mindre ens ekstase! Jeg må være i himmelen. Allerede nu begynder jeg at tænke på hvornår jeg kan få denne nydelse igen. ”Bliver det først imorgen, eller kan vi gøre det igen senere?” Når alt er slugt er det tid til afskeden. Den er knap så fantastisk, fordi nu rammer den dårlige samvittighed. Hvorfor gør jeg det her mod mig selv og min familie? Hvorfor har jeg ikke bare nok i den? Jeg må som det mindste slette beviserne, fordi jeg VED hvordan Esben vil reagere. Han bliver skide sur, og rigtig skuffet. Og han vil bebrejde mig hele fucking dagen. Beviserne må væk.

Derfor smider jeg Max ud af døren, som var han bare brugt affald. Han ved jeg elsker ham, men nu må han forlade matriklen. Så jeg går mod skraldespanden, krøller ham sammen og smider ham væk. ”Vi ses imorgen Mr. Max hvisker jeg med en tåre trillende ned af min kind”

Note: (Man må ikke drikke light produkter når man er preggo)

Når man, som jeg, er gravid kan kvalmen man har fået, nogle dage være alt overskyggende. ’’De kloge’’ siger jo den stopper ved uge 12, men alle der har været gravide ved det er en stor fed løgn. Især i mit tilfælde har den ramt mig som en skovl i hovedet fra uge 12. Alt der før var bare pjat og ynk. Den har nedlagt mig og jeg laver ikke andet end at ligge på sofaen hele dagen og æde skolekridt, mens jeg ser de unge mødre sæson 8. For 5. gang…

Igår havde jeg ikke overskuddet til at lave aftensmad og allerede der ramte den evige dårlige samvittighed, overfor min madglade kæreste og vores datter, mig. Chokopops var mest tiltalende, men det mente min samvittighed ikke at vi kunne byde Ester for 3 dag i træk. Derfor fik jeg den geniale ide at vi skulle have stegt torskerogn på rugbrød. Det er fandme godt, billigt og nemt! Til føtex sendte jeg manden. Han kom hjem 15 minutter senere med det FORKERTE rugbrød! Ved ikke hvad han tænkte på, men jeg ville have solsikkekernerugbrød. –  Så sendte ham afsted igen. 😉

Jeg stegte det klamme rogn imens han var i føtex igen og fy for den lede hvor sådan noget stinker. Det lugter jo af sure sokker… Det blev færdigt i det sekund manden kom ind ad døren og vi dækkede bord. Ester var imponeret over min mad-kunst-skab og spiste med velbehag. Hun elsker remoulade, så der kom tykt lag på! Allerede ved dét meldte kvalmen sig. Jeg kiggede på manden, som åd en hel rugbrød, med ligeså meget remoulade, med hænderne i een mundfuld, og her blev den, som tidligere nævnt, altoverskyggende. Jeg fik åndenød og måtte lige hive efter vejret. Nå, men mad måtte jeg jo have. Smurte en mad og tog første bid. ”Ikke dårligt, ikke dårligt”: tænkte jeg og åd herefter 2 madder mere. Fornemmelsen af at være dejlig mæt er fandme skøn og ikke noget man som gravid oplever i længere tid en 30 minutter så jeg nød øjeblikket. Og kvalmen var væk!

Så var det tid til at Ester og jeg skulle danse. Det gør vi ikke skide tit for tiden da jeg er rimelig dårlig og jeg kunne se hun nød det mindst ligeså meget som jeg.

Så blev klokken 19 og derved over Esters senge tid, og hun skulle sågar i bad inden. Det kunne ikke udskydes endnu en dag, så mor her op ad trappen for at fylde vand i karet, og ned igen for at hente frikadellen. Vi badede i lang tid og vi hyggede os. Jeg var stolt og følte mig for første gang i lang tid som en rigtig overskuds mor. ”Ja jeg kunne både lave mad, bade OG putte Ester idag. Det gør enhver anden gravid mor, så det gør jeg også”. Dog kunne jeg altså godt mærke og høre min mave rumlede en del efter dansen og løben på trappen, men jeg slog det væk igen. Ester kom op af badet og ind på sit værelse. Jeg redte hendes hår, klippede hendes negle og gav hende nattøj på. Så skete det urimelige! Maven gik amok og jeg skulle på toilettet NU og jeg råbte på manden. Han skulle komme og det skulle være NU! Da han overtog efter noget der mindede om 3 timer løb jeg ud på toilettet og satte mig. Og hvad der herefter skete vil jeg næsten undlade jer for. Og jeg kan fortælle det ikke var kønt! Eller lugtede godt. – Nærmest surt 😉

Og det er jo altså sådan, at lugtesansen er noget kun skærpet, når man er gravid, og når jeg lugter noget grimt får jeg kvalme. Men den her lugt gjorde ikke bare, at jeg fik kvalme. Nej jeg skulle fandme brække mig! Kunne mærke munden løbe i vand og det sortnede for mine øjne. I det samme sekund som brækrefleksen blev aktiveret, overvejede jeg at rejse mig for at kaste op i toilettet, men da maven trak sig sammen fossede det ud af r*ven på mig. Det var så tyndt at jeg på ingen måde kunne styre det! Jeg havde på dette tidspunkt kun 2 muligheder. Enten kunne jeg brække mig i toilettet og derved skide på gulvet, eller også kunne jeg brække mig ud i det blå, mens så var røven da i det mindste placeret på toilettet…. Jeg så mig omkring og fik øje på Esters badekar der stod i brusekabinen med vand, sæbe og legetøj i. Det var alternativet til at skide eller brække mig på gulvet. Så jeg hev det hen til mig og så lod jeg det komme. Og det vil jeg love jer for at det gjorde. Det stod ud af mig i lårfede stråler og ned i Esters badekar. Det kom med sådan en kraft at brækket med vand skød mig tilbage i hovedet når der kom et skyl. Jeg måtte tættere på baljen for ikke at få bræk i hele hovedet… Så jeg satte hænderne på hver sin side af baljen i gulvet, mens jeg stadig sad på toilettet. Jeg var nu kun 5 cm fra mit eget bræk og jeg siger jer det satte ekstra gang i maven.

Esben var på dette tidspunk færdig med at putte Ester og han fik nok årets dårligste ide! Han kunne jo høre jeg kastede op, så han åbnede døren og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Hvad han så, var sin, næsten nøgne, kæreste der sad helt krøllet sammen med røven kun hvilende på toiletkanten, hænderne i gulvet, som skulle jeg tørres bagi, lort og bræk der stod ud af begge ender og en kæreste han nok aldrig kan se på, på samme måde igen. Jeg skreg mens det fossede ud med torskerognrester at han skulle skride af helveds til, og uden at sige noget gjorde han det! 🙂

En halv time efter kom han op og hjalp med at tørre lort af toilettet, og vaske alt Esters badelegetøj, vaske badekaret, og skrubbe gulvet. Det er sørme en sød kæreste jeg har mig <3