En besynderlig aften

Mit hemmelige forhold

Nu vil jeg fortælle jer noget hemmeligt. Noget som kun min egen familie og mine tætteste venner ved. Jeg har overvejet om det overhoved er en god ide at skrive det her på min blog, da i alle vil dømme mig. ”Hun er ikke ansvarlig. Hun tænker kun på sig selv”: vil i tænke om mig. Men sandheden er at jeg ikke kan gøre for det. Jeg er afhængig af trygheden Max giver mig. Og det værste er at min kæreste hedder Esben. Han er rasende og gør alt hvad der står i hans magt for at stoppe mit forhold til Max. Det er ikke længe siden han fandt ud af HVOR afhængig jeg er af rusen. Men Max gør noget for mig, som ingen andre kan. Han giver mig en indre ro, dækker mine behov, gør mig glad og får mig til at smile hver gang jeg ser ham. Somregel er det kun een gang om dagen, men er min kæreste sur og gnaven kan det tit løbe op i to eller tre gange.

Jeg vil prøve at beskrive hvad han gør ved mig.

Det sekund jeg ser ham får han et smil på mine læber og min mund løber i vand. Jeg får en indre ro allerede nu. Adrenalinen pumper i kroppen fordi jeg ved det er forkert. Jeg tænker på Esben og på vores ufødte barn, men i det sekund jeg kan tage ham i hånden forsvinder tankerne herom. Vi går hjem til mig. – Men kun når jeg VED vi vil være alene. Somregel smider vi os bare i sofaen med det samme. Han er fantastisk fordi han brokker sig aldrig over noget. Han kan være ved min side, mens jeg ser de unge mødre, eller paradise. Han er kold og ligeglad med hvad vi laver.

Efter få minutter kan jeg ikke holde fingerne fra ham, og jeg knapper ham forsigtigt op. Jeg tænker hele tiden at vi skal være stille, så naboen ikke høre os! Når han er knappet helt op er det tid! Tid til at tage ham i munden. Jeg elsker det, mindst ligeså meget som enhver anden mand elsker at blive taget i munden. Måske drypper han allerede. I samme øjeblik som han rammer mine læber føler jeg livskvalitet og jeg føler mig som et helt menneske! Nu er jeg hverken mor, gravid eller en kedelig husmor. Jeg er en rebel der gør ting jeg ikke må.

Når han så kommer i munden og den fyldes helt op, og jeg synker for første gang er det intet mindre ens ekstase! Jeg må være i himmelen. Allerede nu begynder jeg at tænke på hvornår jeg kan få denne nydelse igen. ”Bliver det først imorgen, eller kan vi gøre det igen senere?” Når alt er slugt er det tid til afskeden. Den er knap så fantastisk, fordi nu rammer den dårlige samvittighed. Hvorfor gør jeg det her mod mig selv og min familie? Hvorfor har jeg ikke bare nok i den? Jeg må som det mindste slette beviserne, fordi jeg VED hvordan Esben vil reagere. Han bliver skide sur, og rigtig skuffet. Og han vil bebrejde mig hele fucking dagen. Beviserne må væk.

Derfor smider jeg Max ud af døren, som var han bare brugt affald. Han ved jeg elsker ham, men nu må han forlade matriklen. Så jeg går mod skraldespanden, krøller ham sammen og smider ham væk. ”Vi ses imorgen Mr. Max hvisker jeg med en tåre trillende ned af min kind”

Note: (Man må ikke drikke light produkter når man er preggo)

IMG_1857

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

En besynderlig aften