Klammere end barnet

Det er faktisk rigtigt. De fleste mødre er klammere end barnet. Hvis du ikke er mor er det måske svært at sætte sig ind i, når du ser et barn med begge hænder i bleen, tårer og de længste snotbaner du nogensinde har set, stående ud af hovedet. Barnet råber måske:”Jeg skal tisse!”, og du væmmes. Bvadr. ”Sådan skal mit barn aldrig blive” – Men realiteten er bare at når man bliver mor bliver man ENDNU klammere! Og man har, som tiden går, ikke noget begreb om hvad der er klamt for andre at være vidne til.

Jeg er mor med stort M, hvilket jo selvfølgelig betyder at man sætter sine egne behov i anden række. Barnets kommer først. Så det er sjovt nok altid Ester der har rent tøj på, og nyvasket hår. Hun ligner sjældent udskidt æblegrød som hendes mor. Jeg kommer sjældent i bad og jeg har faktisk ALTID beskidt tøj på efterhånden. Jeg har bare ikke tiden til at vaske, når hendes tøj også skal være der. De to mest væsentlige ting en mor og barn gør, omhandler snot og lort. Hvis jeg skulle skrive om alle de klamme ting forældre og børn gør, skulle i læse hele natten.

Snot

11 taller, dræbersnegle, dryp tud ja kald det hvad du vil. Det er klamt uanset. De fleste mødre tørrer og tørrer i et flæng, indtil det går op for den at kampen er urimelig og snotnæsen er uovervindelig. Man kan ligeså godt opgive på forhånd og lade næsen løbe. Små børn fatter alligevel ikke hvad ”pust” betyder, og den kloge læge siger man IKKE må bruge næsespray. Det ville de nok også blive afhængig af eftersom man så skulle bruge den en gang hver 5 minut. Snot næsen er det mest kendte fænomen, og børnene er i besidelse af den hele året rundt. Efterhånden som tiden går lærer man bare at ignorere tuden og at barnet stikker tungen ud og opad for at smage på godterne. Hvis nogle så påpeger at næsen skal tørres, tænker man ”åh herre gud” men man gør det for fredens skyld. Men hvad JEG gør nu får de fleste til at krumme tæer. For istedet at hente en klud tager jeg ærmet. (og ja det er faktisk mit eget ærme) og tørrer slimet væk fra hovedet. Nu er barnet ren og lækker, og så skid da hul i mit eget ærme. Det kan alligevel bare vaskes (som det tidligere nævnt ikke bliver), og på et tidspunkt, når næsen har været tørret tiltrækkeligt er mine trøjeærmer helt stive af indtørret snot. Lææækkert.

Man kan også vælge at ”trække torsk i land” – Vel er mærke ikke sine egne. Hvis man placerer mormunden over babynæsen, kan du faktisk suge snotten og alt der genere ud. Jeg har hørt den omtalt som ”grønlænder stilen” og jeg tror faktisk de gør de på Grøndland. Men jeg er et levende bevis på at man også gør det i Danmark 😉

Lort

Pøller, pubæ, adder ja what fucking ever! Jeg kalder det lort, fordi det er hvad det er. Lort er klamt, men hold nu op hvor vænner man sig bare til det på alle tænkelige måder. Inden vi fik barn, gik mig og kæresten ”På toilettet” når der skulle laves. Nu beskriver vi i detaljer overfor hinanden hvordan oplevelsen på toilettet har været. Når barnet er spæd er lort vel stadig klamt, men et spædbarn skider i million gange om dagen, og derfor vænner man sig til det. Man vænner sig endda til at få prustet/pruttet et ordentlig sprøjt på maven, fordi det er hvad spædbørn gør. De sprøjter med lort. Især hvis man skal måle deres temperatur. Hvis man som mig skiftede i kækkenet, ville jeg dog hellere have sprøjtet tynd grøn babylort ud over mig selv, end ud over hele køkkenet, så jeg sørgede for jeg var målskiven hver gang. Lort bliver vigtigt i forhold til barnets trivsel, og alle nævne bare lort, – Sundhedsplejersken, lægen og alle andre mødre. Jeg fik et godt råd at en fra min mødregruppe, da min pige døjede med hård mave. Man skulle såmænd bare massere nummi-hullet med en finger og så skulle det nok finde sin vej ud. Som sagt så gjort, og det har redet vores nætter op til flere gange! Når barnet begynder at få fast føde bliver lorten selvsagt tykkere og mere lugtende. Der er skrækkeligt, men fortvivl ej. Man vænner sig til det. Hvis mor er på farten og kun har de tidligere omtalte vådservietter med er det edder mandme træls, hvis kommer til at stikke fingeren, eller håndryggen ned i bleen med lort. Det sker for alle flere gange, men på farten kan man ikke bare lige vaske hænder. Man tager bare en vådserviet. ”Hvis røven bliver ren, bliver min hånd squ også”. – Jeg ville dog ikke lige spise før det igen var glemt 😉 Dagplejemoren spørger om lorten idag er fast tynd ved aflevering, og når vi henter igen er det første vi spørger om hvordan hendes lort har været idag. Er lorten tynd, skal vi holde igen med svesker, men er lorten hård skal hun have lidt ekstra. Er der kerner i lorten idag, kan kæresten råbe neden for trappen. Der er altid aftenens store spørgsmål. Fordi så ved vi hvad hun har fået hos sin dagplejemor. Der er lort i badekaret hvis Ester bader inden hun har skidt om aftenen. Og hvis man ikke har et øje på hende under hele opholdet i vandet finder hun endda på et tvære det ud over det hele. (læs; på sin egen krop). Det er godt for baby at rende rundt med bar røv, men det er ikke skide godt for nogen når baby vælger at lægge en tynd del på gulvet. Og hvad der slet ikke er skide godt er når baby vælger at løbe fra sine narrestreger og glider baglæns ned i lorten, med hele bagkroppen. Så må man som mor prioterere om ens ubehandlede trægulve, eller baby er vigtigst at vaske lige her og nu….