Billigt mærketøj NU!

Uforstående

Jeg stiller mig uforstående overfor hvordan nogle ting er sat sammen i det danske system. Rent økonomisk og praktisk. Det er omhandlende børnepenge, børnechecken, børne- ungeydelse, kald det hvad du vil. Det er de samme penge, fra den samme kasse, som bliver udbetalt 4 gange årligt.

1. Afhængig af barnets alder

– Satsen for børn under 3 år er 4.443,- pr kvartal, men beløbet falder i takt med barnet bliver ældre. Altså det koster i følge børnepenge det samme at have et barn på 6 mdr, og et på 2,5 år. Det er som sådan enig, men det jeg ikke forstår er at det bliver billigere at have børn jo ældre de bliver. Er barnet fyldt 3, får man en lille 1000,- kronseddel mindre. Men hvad er det lige en toårig koster mere, end en treårig? Det forstår jeg ikke!

2. Mor får pengene

– Det er mors Nemkonto pengene bliver udbetalt til. Også selvom der er fælles forældremyndighed og selvom mor og far bor sammen. Hvorfor har mor mere ret til børnepengene? Alle ved faren er den med mest overblik over penge, og er den der ikke shopper amok af børnepengene på forhånd! – Herhjemme ved far ikke der er noget der hedder børnepenge, men undre sig over jeg hver 3. måned kan købe en masse lækkert! Jeg lader ham bare være i den tro at det er noget man kan søge, hvis man er økonomisk presset 😉

3. Den 20 i måneden

– Hvem har valgt denne dato? Det er da en mærkelig dato. Kunne forstå det hvis de blev udbetalt sidste hverdag i måneden eller første hverdag. Den 20 rammer stortset aldrig nogensinde en hverdag og det skaber da bare for vild forvirring hos folk der mangler pengene. Udbetalt dem dem dog sammen med lønnen.

4. Flerbørnstilskud

– Får man tvilinger får man to børn. Big surprise. Så er man selvfølgelig berettiget til 2x børnepenge og fair nok. Det kan aldrig nogensinde koste det dobbelte at få to børn, som hvis man bare havde fået et. Men to børn er to børn, og selvfølgelig tæller de ikke for 1,5 barn, bare fordi de deler fødselsdag, men noget jeg VIRKELIG ikke forstår er at man så kan søge flerbørnstilskud. Det kan da aldrig aldrig aldrig nogensinde blive MERE end dobbelt så dyrt at få tvillinger? Og det er ikke engang bare en bette slat, nej beløbet man forhøjet den samlede dobbeltydelse med er over 2.000! Og får man trillinger får men flerbørnydelsen 2 gange. Det giver absolut ingen mening i mit hoved at man får flere penge hvis man har tvillinger. – Desuden kan man ikke søge det hvis man har pseudotvillinger. De tæller kun for to almindelige. Totalt fuck’ed up.

5. De kan ikke fravælges

Nope. De kommer ganske automatisk når barnet er født, men fravælges det kan de ikke?! Altså hvem kan ikke bruge penge, når man bare får dem foræret, men hvorfor dælen kan de ikke fravælges??? Der MÅ da sidde folk derude, som vitterligt ikke har brug for dem, og tænker at de kunne bruges andre steder i det danske system. Man hører om besparelser fra statens side overalt, og det MÅ der da være nogle der går op i. Hvis man har en ganske fin økonomi, og ikke mangler noget MÅ man da kunne fravælge dem?! Hvis du tjener over 723.100,- trækkes der i dem, men hvem fanden gør også det? Selvom vi begge er på SU er det da en fest når de kommer. Men om de er nødvendige. Næææ, faktisk ikke. Men vi har ikke et valg om hvorvidt vi vil have dem eller ej. De flyver ind på kontoen hvert kvartal. Det er dælme mærkeligt!

 

2

  • Katrine

    I 2015 var der 9 hverdage den 20. i måneden.

    I 2015 er der 8, så det er jo ikke helt så galt.

    Og så er der vel også stor forskel på at have tvillinger og pseudotvillinger. Noget med at man jo faktisk ikke får længere barsel med tvillinger, selvom man måske i højere grad har brug for det, for at give børnene en ordentlig start på tilværelsen (eventuelt på grund af tidlig fødsel / lav fødselsvægt).

    Mvh Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • KittSkidt

      Point taken. Men jeg kan stadig ikke se det kan bliver MERE end dobbelt så dyrt at få to børn, frem for et, med samme fødselsdato….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Billigt mærketøj NU!