Uforstående

CBB mobil

11844067_10207393349530967_1019802702_n

Klokken nærmer sig 15, og jeg har lige fået vendt min store krop på vores alt for lille, men nye, sofa, og atter lukket øjnene. GODNAT! Det har dælme været en lang dag og om lidt skal Ester hentes. Hun har i weekenden haft dårlig mave, så jeg havde egentlig forventet et opkald fra dagplejen om at hun skulle hentes. – Derfor havde jeg sat den vildeste ringetone på og for fuld hammer, så jeg ville vågne hvis de ringede. Lige i det jeg falder i søvn bryder helvede løs! ”DIDIDIDUDUM læs; Iphone ringelyd…

Forhutlet og forvirret tager jeg telefonen og når kun kort at registrere det ikke er et nummer jeg kender. ”Ja goddag! Håber ikke jeg forstyrer dig på sådan en tirsdag eftermiddag” lyder det i røret inden jeg når at præsentere mig selv. Kan næsten høre undskyldningen i denne sætning. – En telefonsælger! Jeg kan høre det med det samme og siger ”Nej tak, nej tak oooog NEJ tak!” Det plejer at få dem til at lægge på, men ikke ham her. Han spørger derimod hvad jeg dog mener… ”Jeg skal ikke købe noget” får jeg vrisset og er klar til at smide røret på, (kan med det i en mobil?), men inden jeg når det fanger han mig. Han spørger nemlig ”Hvorfor i alverden er du så fjendtlig?”. Og dét får mig til at tænke… Hvorfor er jeg egentlig det? Fordi jeg er stor, tyk, højgravid, halvsovende og skide hamrendes sulten? Det må det være og det fortæller jeg ham! Men ham her CBB manden har et knald-hamrendes godt tilbud til mig! Et NYT abbonnoment (det måtte jeg lige google. – Abonnement*) til min mobillos, som jeg IKKE kan sige nej til. Han vil nemlig love mig det bliver billigere end det jeg allerede har.

Så jeg beslutter mig for at give Antony (som manden nu engang hed) en chance. Rigtig nok kan han lave et billigere abonnement, som bedre kan svare sig for mig, så jeg takker pænt ja tak.

Han spørger om ALT for meget teknisk lort, og jeg tager mig i at lede efter ”afslut samtale-knappen”, men jeg får det ikke gjort inden jeg har givet ham fulde navn, CPR-nummer OG….. Mastercard oplysninger….

Får lagt på og så slår det mig. Hvad fanden i helved skal han bruge mine kort oplysninger til?! De sender da normalt i giro-kort?! Forestiller mig en kort, bred og fedtet mand sidde og klappe i sine behårede hænder over jeg er hoppet i fælden, og han er sikkert allerede ved at bestille en fed rejse for mine 217kroner. Febrilsk får jeg ringet til min guru af en søster. ”Hvad fanden gør jeg?!”. Hun råder mig til at trække vejret først og fremmest. Hvordan hun, gennem telefonen, kunne se jeg var blå i hovedet af ilt-mangen vides ikke. Så jeg ringer herefter i banken og får spærret mit kort, og bank manden prøver at spørge ind til min dårlige økonomi, men den samtale får jeg udskudt med ”Nu kan jeg jo alligevel ikke hæve penge, fordi jeg er en idiot og lader mig misbruge i min middagslur” – Han får ondt af mig og vi afslutter.

Kort tid efter ringer Antony op igen. Jeg tager telefonen og får råbt ”LAD MIG VÆRE DIN SPYKOPAT! Jeg har spærret kortet så bare SUR røv til dig, din svindler!”

Den kære Antony havde ikke fået min mailadresse, så han kunne sende mig abonnement aftalen, så den fik han, og nu glæder jeg mig til at se hvad der sker når de ingen penge kan trække. 🙂 Lad mig være telefonsælgere. I gør mig ikke noget godt! (og jeg har nu et spæret kort… – og det koster 250,- at bestille et nyt… – Svært med kun 217 klejner på kontoen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Uforstående