BarnevognEN!

Ja… Barnevognen. Det vigtigste transportmiddel som mor. Som navnet indikerer er det til barnet og ikke moren, selvom det udelukkende er moren der bestemmer hvad det skal være for et monstrum.

Med min pige Ester købte vi en sprit ny Emmaljunga barmevogn, da svenskerne sammen med Danmark er lande hvor man har den sindssyge ide med at børn skal sove udenfor. Så jeg vi tænkte at de måtte have styr på temperaturreguleringen og isoleringen. Vognen købte vi for knap 9.000 med lift, regnslag og pusletaske. Efter 3 mdr ventetid kom svinet og den skulle samles. Det er ikke noget for folk med 10 tommelfinger! Og da tøsen kom til verdenen var jeg SÅ stolt når jeg trillede med min dyre og gode barnevogn! Folk kiggede efter os på gaden. (Vi havde jo den NYE model!) 6 mdr efter går der en tryklås istykker, men skidt. Det kunne butikken vel være behjælpelig med! – men jeg tog grueligt fejl. De sagde det var slid… Efter lidt tid endnu gik bremsen i stykker. Den blev vind og skæv! Men her påstod butikken at vi ikke smurte den nok! – WTF??? Skal sådan et svin snøres!? Hvordan skal man som nye forældre vide det, når man ikke får det af vide… Men kunne selvfølgelig læse brugsforvirringen, men det er ikke noget vi nordjyder gør det store i 😉 Da det atter blev sommer og ester havde fået en størrelse så hun selv kunne sætte sig op sad hun og hyggede i den her fantastiske barnevogn. Jeg sad lidt væk, og nød sommervarmen. Med et, var Ester og barnevognen forsvundet under bordet. den var nemlig tippet forover. Jeg reagerede som en hver anden mor ville gøre i lignende situation. – Først bebrejdede jeg mig selv. ”Kunne jeg forfanden ikke have holdt bedre øje”… Dernæst da det viste sig at Ester ikke var kommet galt afsted blev jeg sur. Rigtig SUR! Jeg tog svinet med ud i butikken og lavede en kæmpe scene. Først med råd og skrig. Dernæst med tårer og skrål. butikken var jo som sådan ikke skyld i uheldet, men jeg følte alligevel de stod med en del af ansvaret. Det var trods alt dem der havde rådet mig til det værste køb nogensinde. Butikken var ikke behjælpelig (men det havde jeg efterhånden fundet ud af de ikke var) og de sagde det var fordi Ester sad uroligt, og fordi når jeg handlede havde jeg (åbenbart) varerne foran i vognen. Jeg vidste alt de sagde var løgn, og herefter handlede jeg! Jeg forsøgte selv at ringe til Emmaljunga, men det er en umulig opgave. Al kommunikation skal foregå mellem butikkerne og Emmaljunga. Så ringede jeg til nabobyens babybutik. Aldrig har jeg oplevet en sådan forståelse, som de udviste. Jeg tog derned med svinet og de fiksede det hele! Knappen, bremsen, knirkelyden der konstant var der, og så strammede de op på selve kassen, så den ikke hang længere. Alt dette gjorde de ganske gratis og der er der jeg handler fremover.

Men nu til den nye barnevogn. Hvad søren skal man vælge? Jeg har kig på Odder, da den er dansk produceret, men jeg tør ikke bruge en formue på en vogn igen. For mig er 8-, 9-, 10tusinde rigtig mange penge når vi begge forældre er på su. Men jeg vil jo heller ikke nøjes. Men hvem er det man får vognen for? Er det en selv, eller for mødregruppen og resten af byens befolkning? Mon ikke baby er ligeså glad for en brugt, eller en billig fra Bilka. Men noget man ikke vil gå på kompromis med er jo ens barn ve og vel og ikke mindst trivsel. Hvis jeg køber en brugt Odder, er der jo ingen garanti på skidtet, hvis der skulle opstå lignende problemer, men ér der overhoved garanti på fabriksfejl, som jeg jo vil mene min Emmaljunga havde. Junglen er uendelig og uoverskuelig. Det er ihvertfald ikke noget jeg orkede at se på idag, men måske er overskudet bedre imorgen…